Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Guldfirerikon om Hall of Fame-hæder: Den ultimative ære

Eskild Ebbesen blev lørdag optaget i idrættens Hall of Fame som det 32. medlem.

Eskild Ebbesen var meget stolt, da han lørdag aften blev optaget i sportens Hall of Fame som det 32. medlem.

Det skete ved Sport 2016-showet i Herning.

- Det er den ultimative ære for en atlet at blive optaget i Hall of Fame, siger den 44-årige tidligere letvægtsroer, der blandt andet vandt fem olympiske medaljer med letvægtsfireren i sin lange karriere.

- Jeg har oplevet mange ting i min karriere, men det her er bestemt også helt specielt.

- Tak til DIF (Danmarks Idrætsforbund, red.), Team Danmark og alle de atleter, også fra andre sportsgrene, som har støttet mig gennem karrieren, siger Eskild Ebbesen i en pressemeddelelse.

Roeren er den danske atlet, der har vundet flest medaljer i OL-sammenhæng.

I 1996, 2004 og 2008 blev det til guld med letvægtsfireren, mens han var med til at hente bronze i 2000 og 2012.

Derudover var Eskild Ebbesen seks gange med til at blive verdensmester med båden, der fik tilnavnet Guldfireren.

I 2013 modtog han international rosports største hæder, The Thomas Keller Medal, som den første dansker.

Formanden for Hall of Fame-komitéen, Preben Kragelund, begrunder blandt andet valget af Eskild Ebbesen således:

- Det, han har formået at præstere, er dybt imponerende. Eskild er indbegrebet af en vinder, og uanset hvem man er, om man er atlet eller ej, er Eskild Ebbesen en person, man kan se op til.

- Han har været utrolig vigtig for den danske letvægtsfirer og for dansk sport, og han er i ordets sandeste forstand en kaptajn, siger Preben Kragelund.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.