Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gudmundssons VM-målsætning: Vi skal kæmpe om medaljer

Håndboldherrerne stiler efter en top-4-placering ved VM i Frankrig senere på måneden.

Aarhus. OL-guldet skal følges op af en ny succes, når det danske håndboldlandshold i næste uge tager til VM i Frankrig.

Holdets mål er en plads i semifinalen og dermed adgang til kampene om medaljer, fastslår landstræner Gudmundur Gudmundsson på et pressemøde onsdag.

- Første delmål er, at vi meget gerne vil vinde puljen. Det er vigtigt for os, fordi så får man måske en lidt nemmere modstander i ottendedelsfinalen, ligesom det kan være til hjælp i kvartfinalen.

- Derfra er næste mål, at vi skal kæmpe om medaljer - altså vi skal kvalificere os til semifinalen, siger Gudmundur Gudmundsson.

Sammen med sit hold tog han tirsdag fat på VM-forberedelserne, som har base i Aarhus.

Inden afrejsen til Frankrig næste onsdag skal danskerne spille en træningsturnering - Bygma Cup - hvor modstanderne bliver Ungarn, Egypten og Island.

- Det bliver en fin mulighed for at komme til at spille mod nogle gode hold.

- Det bliver meget forskellige modstandere. Ungarn er et fysisk stærkt hold, Egypten plejer at spille meget offensivt og aggressivt, og så slutter vi mod Island, der igen er en anderledes modstander, siger Gudmundsson.

Danmarks første kamp i Bygma Cup spilles torsdag aften i Aalborg, hvor modstanderen er Ungarn.

Derefter gælder det Egypten i Skjern på fredag inden VM-generalprøven mod Island i Aarhus søndag aften.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.