Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gruskongen Nadal stormer i tiende French Open-finale

Dominic Thiem kunne ikke røre Rafael Nadal, som i tre sæt blev klar til at jagte sin tiende French Open-titel.

Rafael Nadal spillede sig suverænt i French Open-finalen, da han slog Dominic Thiem i tre sæt. Reuters/Christian Hartmann
Rafael Nadal spillede sig suverænt i French Open-finalen, da han slog Dominic Thiem i tre sæt. Reuters/Christian Hartmann

Der blev gjort kort proces, da spanske Rafael Nadal fredag aften spillede sig i French Open-finalen.

Tre sæt skulle den fjerdeseedede gruskonge bruge til at besejre østrigske Dominic Thiem 6-3, 6-4, 6-0.

Dermed kan spanieren på imponerende vis sikre sig sin tiende titel i grand slam-turneringen, hvis han besejrer Stanislas Wawrinka i søndagens finale.

Lykkes det, vil Nadal været noteret for 15 grand slam-titler i karrieren, men man skal tre år tilbage for at finde den seneste, da Nadal vandt French Open i 2014.

I denne sæson har Nadal været ganske suveræn, og han møder op til finalen med selvtillid efter turneringssejre i Madrid, Barcelona og Monte Carlo.

23-årige Dominic Thiem måtte derimod sande, at semifinalen blev endestation i turneringen, som tilfældet også var i fjor, men at det skete ved nærmest at blive klædt spillemæssigt af denne gang.

De to spillere lagde ud med at bryde hinanden i de første partier, og så var opgøret i gang med 1-1.

Nadal afværgede flere gange breakbolde, og sættet var tæt, selv om spanieren bragte sig foran 4-1 ved at holde sine servepartier og bryde Thiem endnu en gang.

Spanieren svang taktstokken med aggressivt spil og tog sit fjerde serveparti rent og bragte sig på 5-2 og tog efterfølgende første sæt.

Begge spillere holdt deres server i de første partier i andet sæt, inden Nadal brød østrigeren og efterfølgende bragte sig foran 3-1.

Thiem kæmpede sin chance og reducerede i sin server til 3-4 og 4-5, men Nadal servede rent andet sæt hjem og bragte sig foran 2-0 i sæt.

Spanieren fortsatte turbojagten på finalepladsen i tredje sæt ved at bryde Thiem i østrigerens to første servepartier, og Nadal servede sig rent på 4-0, mens Dominic Thiem var stemplet helt ud af opgøret.

Herefter brød Nadal rent, og ydmygelsen var total, da han tog tredje sæt med et såkaldt æg og cifrene 6-0.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.