Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gruskongen Nadal sikrer sin 11. triumf i French Open

Dominic Thiem kæmpede bravt, men tabte alligevel French Open-finale til Rafael Nadal i tre sæt.

Rafael Nadal vinder French Open for 11. gang. / AFP PHOTO / CHRISTOPHE SIMON
Rafael Nadal vinder French Open for 11. gang. / AFP PHOTO / CHRISTOPHE SIMON

Det spanske tenniskonge Rafael Nadal kan for 11. gang i karrieren kalde sig vinder af French Open.

I søndagens finale i Paris vandt han over den 24-årige østriger Dominic Thiem med cifrene 6-4, 6-3, 6-2.

Efter 2 timer og 42 minutter på banen kunne Nadal strække armene i triumf efter karrierens 17. grand slam-triumf.

Thiem havde i perioder fin ære af kampen, men han måtte som så mange andre sande, at Nadal befinder sig på et niveau for sig selv på det røde grus.

Østrigeren skulle lige finde sig selv i sin første grand slamfinale. Han tabte de første seks bolde og kom bagud 0-2, men så var han også spillet varm.

I fortsættelsen matchede han storfavoritten, og duellerne udviklede sig til maratonbolde, og partierne svingede frem og tilbage. 39 minutter tog det at afvikle seks partier, og Thiem fik udlignet til 3-3.

Østrigeren var dog tvunget til at holde niveauet for at følge med. Da han ved stillingen 4-5 begik et par fejl, var Nadal over ham som en høg og brød til sætsejr på 6-4.

Nadal tog momentum med over til andet sæt, hvor han skaffede sig endnu et servegennembrud til 2-0. Det skete i et langt parti, hvor spanieren først formåede at konvertere den femte breakbold.

Thiem havde muligheden for at bryde tilbage, men Nadal steppede op og afværgede, inden han sikrede sig sættet 6-3.

Så var der lang vej til hjem for den undertippede, og missionen blev endnu sværere, da Nadal efter endnu et langt parti brød til 2-1.

Men så opstod lidt drama. Midt i det efterfølgende parti forlod Nadal pludselig banen med det, der lignede krampe i venstre hånd. Han fik kortvarig behandling, inden han fightede partiet hjem til 3-1.

Ved næste sidebytte fik han en grundigere behandling, og selv om han virkede lidt hæmmet, vandt han de næste bolde overbevisende og kom på 4-2. Da han så også brød til 5-2, var ballet tæt på forbi.

Nadal servede sig efterfølgende på 40-0 og tre matchbolde, men spanieren skulle faktisk bruge fem matchbolde, inden endnu en triumf kunne graveres i French Open-trofæet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.