Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Griezmann sparker Atlético til sejr med fire kasser

Antoine Griezmann tegnede sig for alle fire mål, da Atlético Madrid slog Leganes på hjemmebane.

Antoine Griezmann scorede alle fire mål i Atléticos storsejr. Reuters/Juan Medina
Antoine Griezmann scorede alle fire mål i Atléticos storsejr. Reuters/Juan Medina

Madrid. Den franske stjerneangriber Antoine Griezmann leverede et soloshow af dimensioner, da Atlético Madrid onsdag aften vandt med 4-0 hjemme over Leganes i den spanske liga.

Antoine Griezmann scorede alle fire mål og dryssede dem ligeligt ud over første og anden halvleg.

Efter 25 minutter blev han sendt alene igennem på en friløber, som han udnyttede i sikker stil til 1-0.

Ti minutter senere sendte han behersket et frispark ind i målhjørnet fra en position lige uden for straffesparksfeltets bue til 2-0.

Efter ti minutter i anden halvleg demonstrerede han så, at hovedet også er sat rigtigt på. Filipe Luis serverede fra venstre, og Griezmann steg til vejrs og headede 3-0-målet ind.

Midtvejs i halvlegen var det så Diego Costas tur til at assistere fra venstre side. Hans indlæg fandt bageste stolpe, hvor Griezmann helflugtede bolden ind til 4-0.

17 minutter før tid fik han så en fortjent hyldest fra tilskuerne, da træner Diego Simeone skiftede ham ud og sendte Kévin Gameiro på banen.

Og på Griezmanns store aften var det ganske symptomatisk, at Atlético derfra ikke kom yderligere på tavlen.

Med sejren har Atlético på andenpladsen 61 point, hvilket er fire færre end førerholdet, Barcelona, der har spillet en kamp færre.

Real Madrid har 51 point på tredjepladsen.

På topscorerlisten kom Griezmann op på 15 ligatræffere, hvilket er en mere end Cristiano Ronaldo fra Real Madrid.

Barcelonas Lionel Messi topper listen med 22 scoringer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.