Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Græsk midtbanemand får fire år i FC København

Grækeren Carlos Zeca har underskrevet en aftale gældende til 2021 med den danske mesterklub.

FCK er tæt på at hente den græske midtbanespiller Carlos Zeca (til venstre) i Panathinaikos.
FCK er tæt på at hente den græske midtbanespiller Carlos Zeca (til venstre) i Panathinaikos.

FC København er kommet noget haltende fra land i denne sæson, og klubben er aktiv på transfermarkedet for at få lukket hullerne på holdet.

Den danske mesterklub meddeler på sin hjemmeside, at man har købt den græske midtbanespiller Carlos Zeca i Panathinaikos, hvor han indtil nu har været anfører.

Den nye FCK-spiller har skrevet under på aftale gældende til sommeren 2021.

»Han er en ledertype, der har været anfører i en storklub, hvor han i perioder har prøvet at stå i stormvejr, så han har en stor erfaring både på og udenfor banen som leder,« siger træner og manager Ståle Solbakken.

»Han er som spiller meget tryg med bolden og en dygtig pasningsspiller, der formår at holde sit hold i gang og i højt tempo.«

»Selv om han ikke er den største spiller, så er han stærk i nærkampene og god i erobringsfasen, ligesom han er en dygtig spiller i forhold til taktisk forståelse,« lyder skudsmålet fra Solbakken.

28-årige Carlos Zeca er født i Portugal, men har fået græsk statsborgerskab. Det har kastet to landskampe for Grækenland af sig indtil videre. Inden da nåede han at optræde på det portugisiske U23-landshold.

Den portugisiskfødte græker har været i Panathinaikos siden 2011 med næsten 250 kampe til følge.

Inden opholdet i Grækenland har han optrådt for Vitória Setúbal og Casa Pia.

FCK har de seneste dage også hentet den tidligere Esbjerg- og FCM-angriber Martin Pusic samt den 21-årige slovakiske forsvarsspiller Denis Vavro.

Kvalifikationen til Champions League kiksede i sidste uge for de danske mestre, som i stedet skal spille Europa League.

I Alka Superligaen har holdet også underpræsteret med blot ni point efter syv kampe. Det giver en foreløbig syvendeplads i tabellen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.