Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Grækenland gør Slovakiet til sorteper i VM-toerregnskab

Grækenland pligtsejrede med 4-0 over Gibraltar og sørgede dermed for en playoffplads i VM-kvalifikationen.

Arkivfoto. Grækenland pligtsejrede med 4-0 over Gibraltar og sørgede dermed for en playoffplads i VM-kvalifikationen.
Arkivfoto. Grækenland pligtsejrede med 4-0 over Gibraltar og sørgede dermed for en playoffplads i VM-kvalifikationen.

Grækenland er blandt de hold, som det danske fodboldlandshold kan ende med at trække som modstander i playoffkampene om en billet til VM.

Grækerne sørgede nemlig for, at holdet blev nummer to i gruppe H efter en pligtsejr over den europæiske VM-kvalifikations næstdårligste hold, Gibraltar.

I Athen blev det 4-0 til hjemmeholdet, som dermed holder Bosnien & Hercegovina bag sig i grupperegnskabet.

Havde Grækenland tabt og Bosnien vundet, ville Bosnien blive toer i gruppen, men samtidig være den dårligste toer i de europæiske kvalifikationsgrupper og dermed misse playoff. Den tvivlsomme ære går i stedet til Slovakiet.

Ved grækernes første mål stod FC Københavns midtbanespiller Carlos Zeca for oplægget.

I gruppens andre kampe vandt Bosnien med 2-1 i Estland, mens VM-klare Belgien sejrede med 4-0 over Cypern.

Hazard-brødrene kom på måltavlen for Belgien. Eden Hazard lavede to, mens lillebror Thorgan Hazard lavede en enkelt fuldtræffer. Til sidst lukkede Romelu Lukaku målscoringen, da han gjorde det til 4-0.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.