Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Golden State sætter sejrsrekord i NBA

Både Michael Jordan og præsident Barack Obama hylder Golden State Warriors efter NBA-rekord.

En 20 år gammel NBA-rekord er faldet.

Golden State Warriors, den forsvarende NBA-mester, vandt natten til torsdag sæsonens sidste grundspilskamp med 124-104 og Memphis Grizzlies, og dermed nåede Golden State op på 73 sejre i 82 kampe i grundspillet.

Det er en enkelt sejr mere, end Chicago Bulls opnåede i 1995/1996-sæsonen. Dengang var Michael Jordan en del af holdet. Han anerkender Golden States præstation.

- Jeg vil gerne lykønske Warriors med en utrolig sæson. Basketball er stadig under udvikling, og rekorder sættes for at blive slået. Det har været morsomt at se Warriors så langt, og jeg er spændt på, hvad de kan i slutspillet, siger Michael Jordan i en pressemeddelelse ifølge NTB.

Også præsident Barack Obama hyldede rekordindehaverne på Twitter, selv om han egentlig holder med Chicago.

- Tillykke til Warriors. Det er en stærk gruppe spillere på og uden for banen. Hvis nogle skulle slå Bulls' rekord, så er jeg glad for, det var dem, skriver Obama på Twitter ifølge AFP.

Det er ikke overraskende, at Golden State sikrede sig rekorden på sidste spilledag. Hjemme foran eget publikum var holdets motivation større end gæsternes. Memphis var således også klar til slutspillet inden kampen.

I løbet af kampen lavede stjernespilleren Stephen Curry 46 point.

Samtidig lavede han adskillige trepointsscoringer og kom dermed op på i alt 402 i sæsonen. Det er 116 mere end sin rekord fra sidste sæson, hvor han lavede 286 trepointsscoringer.

- Jeg har fantastiske holdkammerater, og jeg prøver altid selv at blive bedre. Man må aldrig sætte grænser for sig selv, siger Stephen Curry om både holdet og sin personlige rekord.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.