Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

GOG-spiller advarer mod velspillende KIF-mandskab

GOG kan gøre slutspillet endnu mere vanskeligt for KIF Kolding København, når de to hold mødes onsdag aften.

KIF Kolding Københavns håndboldherrer har endnu ikke hentet et eneste point i slutspillet og skal derfor bruge en sejr ude mod GOG onsdag aften.

Det vil GOG dog gøre alt for at forhindre, fortæller fynboernes Tobias Møller.

- KIF har et rigtigt godt hold og spillede virkelig godt, da jeg så dem mod Aalborg. Jeg vurderer kampen til at være 50/50.

- Der er ingen tvivl om, at vi skal stadig kæmpe røven ud af bukserne for at slå dem.

- Og det skal vi i alle slutspilskampene, for ellers taber vi, lige meget hvem vi møder, siger Tobias Møller til klubbens hjemmeside.

Tobias Møller drømmer om at slutte sæsonen bedre end sidste sæsons bronzemedalje.

- Vi skal bygge ovenpå hele tiden, og ikke mindst skal vi holde vores angrebsspil på samme høje niveau, som det har været hidtil.

- Vi ved, vi har det, der skal til mod alle modstanderne, og mod Aalborg fik vi bevist, at vi bare skal holde fast i vores aftaler og klø på, selv om vi kommer bagud, og det ser svært ud.

- Vi er blevet gode til at til at udnytte hinandens kompetencer, hvor vi sætter spillet op, så vi alle ender i de situationer, hvor vi er bedst, forklarer Tobias Møller.

Efter to kampe i slutspillet fører Aalborg og GOG pulje 1 med fire point, mens Skjern på tredjepladsen har tre point. KIF er stadig uden point på sidstepladsen.

Kun de to bedste hold i puljen går videre til DM-semifinalerne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.