Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gary Lineker raser over Leicesters fyring af Ranieri

Gary Lineker mener, det er utilgiveligt, at de engelske mestre har afskediget mestermageren fra Italien.

Fodboldklubben Leicester fyrede torsdag aften manager Claudio Ranieri, ni måneder efter at han sensationelt førte klubben til Premier League-titlen.

Fyringen har fået en af engelsk fodbolds store personligheder Gary Lineker til at reagere kraftigt.

»Efter alt, hvad Claudio Ranieri har gjort for Leicester, er det uforklarligt, utilgiveligt og smerteligt trist,« skriver 56-årige Gary Lineker på Twitter.

Den tidligere engelske landsholdsangriber spillede selv for Leicester i mange år, inden han i 1985 drog til Everton.

Claudio Ranieri blev ansat i Leicester i juli 2015.

Sæsonen forinden havde klubben som oprykker kun undgået nedrykning fra Premier League på grund af en fremragende slutspurt.

I sidste sæson blev Leicester mestre, men i denne sæson er det gået ned ad bakke.

Klubben har blot 21 point for 25 kampe og er et point over nedrykningsstregen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.