Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Galaxy-træner varsler lyndebut til Zlatan i lokalderby lørdag

Svenskeren mødes først med sine nye holdkammerater fredag, men skal sandsynligvis allerede i kamp lørdag.

Zlatan Ibrahimovic skal måske allerede i aktion for sin nye klub, Los Angeles Galaxy, lørdag, siger træner Sigi Schmid. Scanpix/Oli Scarff/arkiv
Zlatan Ibrahimovic skal måske allerede i aktion for sin nye klub, Los Angeles Galaxy, lørdag, siger træner Sigi Schmid. Scanpix/Oli Scarff/arkiv

Den svenske fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovic skal måske allerede debutere for sin nye klub, Los Angeles Galaxy, lørdag.

Det siger klubbens træner, Sigi Schmid, der samtidig beskriver svenskeren som et "ikke normalt, dødeligt menneske".

Ibrahimovic lander først i Los Angeles torsdag aften og skal møde sine nye holdkammerater fredag morgen.

Alligevel udelukker Schmid ikke, at svenskeren kommer i aktion i lørdagens lokalderby mod Los Angeles FC.

»Vi taler om Zlatan Ibrahimovic. Vi taler ikke om et normalt, dødeligt menneske. Jeg er sikker på, han vil sige det samme«, siger Sigi Schmid ifølge LA Galaxys hjemmeside.

»Han er et konkurrencemenneske. Han elsker at konkurrere, og han elsker udfordringer. Hvis du spørger mig, om han er klar til 90 minutter på lørdag, så nej. Men vil han spille en rolle i kampen? Ret sandsynligt«, tilføjer træneren.

Meldingen om Ibrahimovic's ankomst til Los Angeles kom i sidste uge gennem en helsideannonce i LA Times, hvor der under et billede af svenskeren stod:

»Kære Los Angeles. Selv tak«.

Den 36-årige svensker har haft en usædvanligt succesfuld karriere, hvor det er blevet til 31 trofæer i en række af Europas bedste fodboldklubber.

Han underskrev en aftale med den amerikanske fodboldklub, efter at han fik opløst sin kontrakt med Manchester United tidligere på måneden.

Han har ikke spillet en fodboldkamp siden 2-2-kampen mod Burnley 26. december.

Galaxy-træner Sigi Schmid siger, at han nu vil overveje, hvordan han får mest ud af sin svenske stjerne.

»Vi må virkelig se, hvor han er rent fysisk. Men ja, vi er begyndt at overveje, hvordan det hele kan passe sammen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.