Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frustreret FCM-træner: Vi spiller kun i 45 minutter

Jess Thorup var ovenpå nederlaget til FC Helsingør særligt skuffet over holdets præstation i første halvleg.

»En kamp varer, som den altid gør, 90 minutter plus det løse. Det spillede vi ikke i dag, vi spillede kun de sidste 45 minutter,« siger cheftræner Jess Thorup.
»En kamp varer, som den altid gør, 90 minutter plus det løse. Det spillede vi ikke i dag, vi spillede kun de sidste 45 minutter,« siger cheftræner Jess Thorup.

Højt at flyve, dybt at falde.

Torsdag sikrede FC Midtjylland sig videre avancement i Europa League-kvalifikationen, men søndag tabte klubben så med 1-2 til oprykkerne fra FC Helsingør i Alka Superligaen.

Ulvene havde kampen igennem store spillemæssige problemer, og særligt i første halvleg var FCM udspillet af oprykkerne.

Det skuffer cheftræner Jess Thorup.

»En kamp varer, som den altid gør, 90 minutter plus det løse. Det spillede vi ikke i dag, vi spillede kun de sidste 45 minutter,« siger han.

Thorup havde til kampen roteret på hele seks pladser, men årsagen til nederlaget skal ikke findes der.

»Jeg vil ikke sætte fingeren på en enkelt spiller eller på rotationen. Vi skal være mere kyniske. Vi skal vise, at det er os, der har spillet seks kampe ude i Europa. Det viste vi ikke i dag.«

»Vi skal kunne håndtere sceneskiftet fra Europa til Superligaen, men det er klart, som vi spillede i første halvleg, hvor vi spillede for omstændigt, at så bliver det svært,« siger Jess Thorup.

Begge Helsingørs mål kom efter store problemer i FCM-forsvaret, og det kom i høj grad bag på cheftræneren.

»Jeg synes, at vi spillede fornuftigt i anden halvleg, hvor vi skabte de chancer, der skal til. Vi kom også på 1-1, og hvis vi ikke har mere, skal vi som minimum hive det ene point med hjem.«

»Det endte med, at vi lavede endnu en brøler på en simpel lang bold, og så stod den 1-2. Det forsvarsspil er jeg ikke bekendt med i FC Midtjylland.«

Ifølge Thorup er FCM-truppen bred nok til at klare det pressede kampprogram.

»Vi har en bred og god trup. Spillerne skal kunne håndtere at være lidt inde og lidt ude. Deres pligt er at yde det maksimale, når de er på banen og gribe chancerne,« siger Thorup.

FCM møder i næste runde FC Nordsjælland på hjemmebane.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.