Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Froome: Tour-trussel kommer fra andre end Quintana

Quintanas deltagelse i Giro d'Italia kommer til at koste i Tour de France, mener Chris Froome.

Chris Froome og Nairo Quintana har været rivaler i de seneste års Tour de France. Scanpix/Kenzo Tribouillard
Chris Froome og Nairo Quintana har været rivaler i de seneste års Tour de France. Scanpix/Kenzo Tribouillard

Han har været på podiet i tre ud af de fire seneste udgaver af Tour de France, men man skal ikke regne Nairo Quintana (Movistar) som en af topfavoritterne i årets franske cykelrundtur.

Det mener den tredobbelte Tour-vinder Chris Froome (Sky), der regner med, at Quintanas deltagelse i det netop overståede Giro d'Italia vil kunne mærkes.

- De største trusler kommer fra de ryttere, der ikke kørte Giro d'Italia - Richie Porte, Alberto Contador og Romain Bardet.

- Jeg tror, det bliver hårdt for Nairo at køre både Giroen og Touren, siger Chris Froome i et interview med nyhedsbureauet Reuters.

Quintana sluttede Giroen på andenpladsen efter Tom Dumoulin (Sunweb), og selv om forskellen på de to bedste kun var på 31 sekunder, lignede colombianeren en mand, der var et stykke fra sin tidligere styrke.

- Han kan godt gøre det bedre i Touren, for han er en rytter, der er bedre i den anden end i den første Grand Tour, mener Froome, der selv har brugt de seneste uger i træningslejr på Tenerife.

Han har et særligt godt øje til sin tidligere løjtnant Richie Porte, der nu er kaptajn for BMC.

- Richie har været fremragende i denne sæson, hvor han har vundet Tour Down Under og for nylig Romandiet Rundt. Efter min mening passer dette års Tour de France rigtig godt til ham, siger Chris Froome.

Denne sommers Tour de France begynder i Düsseldorf i Tyskland 1. juli og slutter i Paris 23. juli.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.