Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Froome knækkede rivalerne i colombiansk Vuelta-triumf

Miguel Ángel López vandt en flot sejr på onsdagens bjergetape, hvor Chris Froome udbyggede sin føring.

Den talentfulde bjergrytter Miguel Ángel López (Astana) kørte en af karrierens største sejre ind på meritlisten, da han vandt den hårde 11. etape af Vuelta a España.

Et par kilometer fra mål på den afsluttende stigning rykkede den 23-årige colombianer fra førende Chris Froome (Sky) og Vincenzo Nibali (Bahrain-Merida) og kom alene til mål med et forspring på 14 sekunder.

Froome sluttede som toer foran Nibali, og briten udbyggede sin føring, da hans nærmeste konkurrenter blev sat tidligere. Nibali er nu nummer to, 1 minut og 19 sekunder efter Froome.

14 mand slap fri af feltet efter 50 kilometer af etapen, som indbød til klassementsbrag med to kategori 1-stigninger som afslutning på 187,5 kilometers regnvåd kørsel.

Ingen i udbruddet var trusler i klassementet, men det talte stærke bjergfolk som Romain Bardet (AG2R), der blev nummer tre i årets Tour de France, og Igor Anton (Dimension Data).

Sky-holdet med førende Chris Froome holdt snor i udbruddet. De forreste nåede højst et forspring på godt fire minutter.

Ved foden af den første kategori 1-stigning var forspringet nede på halvandet minut. Der var tydeligvis klassementfolk, som havde en etapesejr i kikkerten.

Simon Yates (Orica-Scott) og Darwin Atapuma (UAE Emirates) rykkede op til Bardet, som var kørt væk på næstsidste stigning fra de forreste. De nåede op på næsten tre minutters forspring ved foden af sidste stigning.

Yates kunne dog ikke sidde med, og det varslede en skidt dag for Orica-Scott-holdet.

11 kilometer fra mål rykkede Alberto Contador (Trek) i favoritgruppen, og det blev dyrt for flere af klassementfolkene.

Esteban Chaves (Orica-Scott) og Nicolas Roche (BMC), nummer to og tre i klassementet, blev sat. Det samme gjorde Fabio Aru (Astana) og Tejay van Garderen (BMC) blandt andre.

Dem, som kunne følge Contador, kom hurtigt op til Bardet og Atapuma.

På de sidste to kilometer kom dramaet, da Vincenzo Nibali rykkede i den hårde sidevind mod toppen. Mens Contador sled i det, kom Froome op til Nibali, men kun for at se López sætte både ham og Nibali.

De store tabere var dog Chaves og Roche, som begge mistede omkring to minutter til Froome. Chaves er på tredjepladsen 2 minutter og 33 sekunder efter briten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.