Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Froome: Jeg har et regnskab at gøre op med Vueltaen

Efter tre andenpladser i løbet vil Chris Froome denne gang øverst på podiet i Vuelta a Espana.

Chris Froome går hårdt efter at vinde Vueltaen for første gang i karrieren. Reuters/Charles Platiau
Chris Froome går hårdt efter at vinde Vueltaen for første gang i karrieren. Reuters/Charles Platiau

Cykelstjernen Chris Froome er ikke typen, der samler på andenpladser. Ikke desto mindre har han tre af slagsen og ingen sejre i grand tour-løbet Vuelta a Espana, der begynder på lørdag.

Denne gang vil den firedobbelte Tour de France-vinder fra Team Sky øverst på podiet i det spanske etapeløb.

»Jeg har i den grad et regnskab at gøre op med dette løb. Jeg er tre gange blevet nummer to, men jeg har en god følelse forud for dette års Vuelta,« siger briten Chris Froome i en pressemeddelelse fra Sky.

Efter sejren i dette års Tour de France er Froome motiveret af at begå den sjældne bedrift at vinde Touren og Vueltaen samme år.

»Det føles, som om vi er på en meget stor mission i år i jagten på at vinde begge løb. Det er en enorm motivation for mig,« siger han.

Froome, der blev nummer to i løbet i 2011, 2014 og 2016, får forstærkning til sit hold i forhold til Tour de France, da den stærke bjergrytter Wout Poels er blevet klar ovenpå knæskaden, der holdt ham ude af Touren.

Løjtnanten var en del af holdet, der blev offentliggjort mandag.

Sportsdirektør Dave Brailsford forventer, at det vil give holdet en fordel.

»Det bliver godt at få ham tilbage efter skaden, og det bliver hans mulighed for at sætte præg på et udfordrende år.«

»Chris vil derudover få støtte fra en gruppe meget talentfulde ryttere, og jeg tror, at Vueltaen kan blive et stort øjeblik for Team Sky og Chris Froome«, siger sportsdirektøren.

Ud over Froome og Poels består Sky-holdet af Mikel Nieve, Diego Rosa, David Lopez, Gianni Moscon, Salvatore Puccio, Ian Stannard og Christian Knees.

Vueltaen begynder på lørdag med en holdtidskørsel.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.