Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frit valg af dæk giver Magnussen fordel trods 11.-plads

Den danske Formel 1-kører er tilfreds med at starte lige uden for top-ti ved søndagens grandprix i Montreal.

Montreal. Kevin Magnussen har ti kørere holdende foran sig, når søndagens Formel 1-løb i Montreal starter, men den beskedne placering kan vise sig at være en fordel for den danske Haas-kører.

- Jeg er superglad egentlig. Jeg fik det bedste ud af det og er glad for, at jeg fik det til at hænge sammen, siger han til TV3+ om lørdagens kvalifikation.

Mekanikerne på Haas-holdet havde ændret en smule på bilens setup, inden kvalifikationen begyndte, fortæller han.

- Det gav, hvad jeg skulle bruge, siger Magnussen.

I modsætning til de forreste ti biler kan Magnussen og kørerne bag ham frit vælge, hvilke dæk de vil starte med.

De ti hurtigste i kvalifikationen skal derimod starte med den type dæk, som de satte deres bedste tid på.

Det betyder, at Sergio Perez og Carlos Sainz, der er placeret lige foran danskeren, skal starte på hypersoft, der er den blødeste dæktype.

Det kan ifølge TV2 blive en fordel for Magnussen, at han kan vælge et hårdere dæk end hypersoft og køre længere på det, hvilket kan blive en fordel mod løbets slutning.

- Nummer 11 er skidegodt, fordi vi har frit valg på vores dæk i morgen, og det giver en del. Jeg vil hellere starte som nummer 11, end jeg vil starte som nummer 10 eller 9, siger Kevin Magnussen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.