Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

French Open-vinder kæmper sig videre i Melbourne trods skade

Syvendeseedede Garbiñe Muguruza er videre til anden runde ved Australian Open efter sejr over newzealænder.

Melbourne. Den hårdtslående spanier Garbiñe Muguruza er videre til anden runde i årets første grand slam-turnering i tennis, Australian Open.

Selv om den syvendeseedede spanier havde problemer med en skade i kampen mod New Zealands Marina Erakovic, lykkedes det hende at gøre kampen færdig i to sæt: 7-5, 6-4.

Muguruza, der sidste år vandt French Open, måtte have hjælp af en læge i første sæt - tilsyneladende på grund af en skade i foden.

- Det er meget svært, når man begynder at spille og begynder at mærke smerten, siger Garbiñe Muguruza efter kampen.

- Jeg prøvede at bevare roen og kæmpe for sejren. Det er altid svært mod Marina, og jeg er meget glad, da det er årets første grand slam. Man er altid lidt nervøs, tilføjer hun.

Muguruza markerede sig for alvor som en magtfaktor på kvindernes WTA-tour, da hun sidste år slog Serena Williams i to sæt i finalen på Roland Garros i French Open.

Siden har niveauet været svingende for den 23-årige spanier, der aldrig er nået længere end fjerde runde ved Australian Open.

I kampen mod Erakovic udnyttede Muguruza sine tunge grundslag til at slide modstanderen op.

Begge spillere holdt deres serv, indtil Muguruza brød Erakovic serv i kampens 11. parti.

I andet sæt blev hun selv brudt tidligt, men det lykkedes hende at finde tilbage på vindersporet, og sejren blev slået fast med 6-4 i andet sæt.

I anden runde møder Garbiñe Muguruza amerikaneren Samantha Crawford, der slog sin landsmand Lauren Davis i tre sæt i hendes førsterundekamp.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.