Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frederik Løchte sørger for Davis Cup-sejr over Norge

Frederik Løchte Nielsen slog norske Casper Ruud, og dermed vandt Danmark Davis Cup-kampen over Norge.

Frederik Løchte Nielsen vandt søndag over det norske stortalent Casper Ruud. Dermed vandt Danmark samlet over Norge. Arkivfoto. Scanpix/Claus Fisker
Frederik Løchte Nielsen vandt søndag over det norske stortalent Casper Ruud. Dermed vandt Danmark samlet over Norge. Arkivfoto. Scanpix/Claus Fisker

Det danske tennislandshold skulle kun bruge fire kampe til at slå Norge i Davis Cup-kampen i Europa/Afrika Gruppe 2.

Søndag eftermiddag vandt Frederik Løchte Nielsen 6-4, 6-2, 6-3 over det norske stortalent Casper Ruud.

Dermed er Danmark foran med 3-1 i kampe og kan ikke længere hentes. Der spilles bedst af fem kampe.

Casper Ruud, der er nummer 130 i verden, var på forhånd favorit i kampen mod Frederik Løchte hjemme i norske Stavanger.

Frederik Løchte er raslet ned som nummer 513 i verden i single, men det kunne ikke ses.

Danskeren vandt tre ud af tre kampe - to i single samt lørdagens doublekamp.

Søndagens kamp var på papiret den vanskeligste, da Casper Ruud har imponeret på den største scene i tennissporten på det seneste.

I flere ATP-turneringer har Casper Ruud slået spillere, der var i top-100, og det blev til en plads i semifinalen i Rio, hvor nordmanden missede en matchbold og tabte i tre sæt til Pablo Carreno-Busta.

Det var dog på grus, hvor Casper Ruud er klart bedst. I Stavanger var underlaget på hardcourt, som passer Frederik Løchte bedre.

Frederik Løchte brød Casper Ruud en enkelt gang i første sæt, og det var nok til at vinde sættet og komme bedst fra start.

I andet sæt lagde Frederik Løchte ud med endnu et servegennembrud, og Casper Ruud var omvendt ikke i nærheden af at bryde danskeren.

Tværtimod brød Frederik Løchte endnu en gang nordmandens serv, og så var det sæt også afgjort.

Samme billede gentog sig i tredje sæt. Frederik Løchte brød med det samme Casper Ruud, som denne gang fik svaret igen og bragt sig foran 3-2.

Frederik Løchte var dog for stærk, og Casper Ruud, som også tog en medical timeout, kunne ikke komme med et modsvar i slutfasen.

Efter en overbevisende indsats udnyttede Frederik Løchte sin første matchbold og vandt i tre sæt.

Den sidste singlekamp mellem Søren Hess-Olesen og Viktor Durasovic er dermed reelt uden betydning.

Danmark skal nu spille om oprykning til Europa/Afrika Gruppe 1 mod Sydafrika. Taberen bliver i Europa/Afrika Gruppe 2.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.