Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frederik Andersen står igen stærkt i Anaheim-sejr

Den danske målmand leverede 30 redninger i Anaheims 4-1-sejr i slutspillet i NHL.

Nashville: Den danske målvogter Frederik Andersen spillede en væsentlig rolle, da Anaheim Ducks natten til fredag dansk tid slog Nashville Predators i det fjerde opgør i første runde af Western Conference-slutspillet i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.

Det californiske hold vandt opgøret 4-1. Dermed er det nu helt lige mellem de to mandskaber, der begge har to sejre i serien, hvor der spilles bedst af syv.

Frederik Andersen fik samtlige minutter på isen og diskede op med flere stærke redninger over for Nashvilles offensiv. I alt blev det til 30 redninger.

Hjemmeholdets Mike Fisher var den eneste, der fik pucken ind bag danskeren, da han tæt på mål hamrede den ind til 1-1 omkring halvvejs inde i anden periode.

Anaheim Ducks svarede dog stærkt igen med to scoringer på lige så mange minutter senere i perioden, og endnu en scoring i tredje periode gjorde det til slutresultatet.

Frederik Andersen er nu oppe på blot at have lukket ét mål ind på 58 af modstanderholdets forsøg i slutspillet. I de to første opgør var John Gibson foretrukket til at vogte målet for Anaheim.

Det næste opgør skal spilles lørdag i Honda Center i Anaheim.

Det har indtil videre på ingen måde vist sig at være en fordel at have hjemmebane i kampene mellem de to hold. Nashville vandt de to første kampe på udebane, og nu har Anaheim så også vundet to udekampe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.