Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frederik Andersen sætter ny klubrekord i Toronto

Danskeren havde endnu engang flere redninger end modstandernes målmand i grundspillets sidste runde i NHL.

Toronto. Toronto Maple Leafs med Frederik Andersen som sidste skanse går ind til slutspillet i den nordamerikanske ishockeyliga NHL med to nye klubrekorder.

I grundspillets afsluttende kamp natten til søndag dansk tid vandt Toronto 4-2 over Montreal Canadiens og når dermed op på 105 point. Klubbens hidtidige største pointhøst var 103 i sæsonen 2003/2004, skriver NHL på sin hjemmeside.

Frederik Andersen sætter samtidig rekord som den Toronto-målmand, der flest gange i en sæson har overgået modstanderens målmand i antal redninger.

Mod Montreal parerede danskeren 31 skudforsøg, mens han kollega i den anden ende, Carey Price, havde 26 redninger.

Det er 38. gang, at Andersen vinder den interne målmandsdyst. Den tidligere rekord i Toronto lød på 37 i grundspillet.

Nikolaj Ehlers fik 13 minutter på isen, da Winnipeg Jets rundede den ordinære sæson af med en sejr på 4-1 over Chicago Blackhawks. Ehlers havde to skud på mål. Winnipeg er med 114 point også klar til slutspillet.

Det blev heller ikke til en dansk scoring, da Washington Capitals vandt 5-3 over New Jersey Devils. Lars Eller spillede knap 15 minutter, men uden at komme frem til skudchancer.

I slutspillets første runde skal Washington møde Columbus Blue Jackets og Oliver Bjorkstrand. Columbus tabte lørdag 2-4 til Nashville Predators.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.