Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frederik Andersen går ud med skade i Toronto-sejr

En skade i overkroppen tvang Frederik Andersen til at forlade isen halvvejs igennem Toronto Maple Leafs kamp.

Toronto Maple Leafs' danske målmand, Frederik Andersen, måtte lade sig udskifte med en skade i nattens opgør. Scanpix/Tom Szczerbowski
Toronto Maple Leafs' danske målmand, Frederik Andersen, måtte lade sig udskifte med en skade i nattens opgør. Scanpix/Tom Szczerbowski

Toronto. Den danske ishockeymålmand Frederik Andersen måtte udgå med en skade, da hans mandskab, Toronto Maple Leafs, natten til torsdag på hjemmebane besejrede Dallas Stars i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

I opgøret, som Toronto vandt 6-5 efter straffeslag, forlod danskeren isen efter cirka ti minutter af anden periode.

Ifølge NHL's hjemmeside var årsagen en skade i overkroppen.

Skadens omfang er stadig helt ukendt. Det er også uvist, hvad der forårsagede Frederik Andersens skade.

Tidligt i kampen var han dog involveret i et hårdt sammenstød med Dallas Stars' forward Alexander Radulov. I tæt trafik foran mål væltede den 90 kilo tunge russer på voldsom vis ned over en sammenbøjet Frederik Andersen.

Danskeren fortsatte herefter et stykke tid. Han nåede også at lukke tre mål ind, inden han altså blev skiftet ud cirka halvvejs gennem kampen.

På det tidspunkt var hjemmeholdet bagud med 2-3. Toronto kom dog tilbage, og den ordinære spilletid endte 5-5.

Kampen skulle til sidst afgøres på straffeslag. Her formåede Torontos vikarierende målmand at holde buret rent.

Toronto scorede to gange og tog dermed sejren.

Den canadiske storklub er nummer tre i Atlantic Division i Eastern Conference. Der er hele 14 point ned til Florida Panthers på fjerdepladsen.

Også Mikkel Bødker var i aktion i NHL i natten.

Den danske forward markerede sig positivt, da han med to assister var medvirkende til, at hans hold, San Jose Sharks, ude slog Edmonton Oilers.

Bødker lagde blandt andet op til San Joses 3-3-scoring i tredje periode. Det sendte kampen i overtid, og her afgjorde gæsterne sagerne.

San Jose Sharks ligger nummer to i Pacific Division i Western Conference.

Den division toppes af Vegas Golden Knights, der i nattens løb dog led et bemærkelsesværdigt 3-8-nederlag til New Jersey Devils.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.