Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fransk politi bruger tåregas mod engelske fodboldfans

Politiet måtte bruge tåregas, da der opstod kampe mellem engelske fodboldfans og fransk politi i Lille.

Fransk politi affyrer tåregas mod engelske fodboldfans i Lille onsdag. Reuters/Benoit Tessier
Fransk politi affyrer tåregas mod engelske fodboldfans i Lille onsdag. Reuters/Benoit Tessier

Lille. Fransk politi valgte onsdag at besvare uroligheder i byen Lille med tåregas, som blev rettet mod en gruppe engelske fodboldtilhængere.

De engelske fans opholdt sig i Lille i forbindelse med Englands EM-kamp mod Wales torsdag, da der opstod uroligheder i det centrale Lille ifølge flere nyhedsbureauer.

Kampene mellem politi og de flere hundrede fodboldfans brød ud tæt ved togstationen i Lille, og en bil blev smadret.

Kampklædt politi sendte tåregas afsted og anholdt en gruppe engelske fans.

En reporter fra AFP så politiet behandle en fodboldfan, der lå på jorden og tilsyneladende fik hjertemassage. Personens identitet er ikke bekræftet.

Rusland tabte tidligere onsdag 1-2 til Slovakiet i et EM-opgør, der også blev spillet i Lille.

Derfor opholder både engelske og russiske fodboldfans sig i øjeblikket i byen.

Tirsdag kom 43 formodede russiske fodboldfans i fransk politis varetægt. Det skete i kølvandet på den ballade, der var i Marseille før og efter lørdagens opgør mellem Rusland og England.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) meddelte tidligere tirsdag, at Rusland ville blive sendt hjem fra slutrunden, hvis holdets fans lavede yderligere ballade under EM-slutrunden.

To engelske mænd, der også havde medvirket til ballade omkring fodboldkampen, blev mandag idømt henholdsvis to og tre måneders fængsel.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.