Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fransk landstræner advarer mod dødbringende Ronaldo

Didier Deschamps er især imponeret af stjernen Cristiano Ronaldos styrke i luftrummet frem mod EM-finalen.

- Hvis der findes en anti-Ronaldo-plan, er der ingen, der har fundet den, siger Didier Deschamps. Scanpix/Francisco Leong
- Hvis der findes en anti-Ronaldo-plan, er der ingen, der har fundet den, siger Didier Deschamps. Scanpix/Francisco Leong

Det kommer næppe som den store overraskelse, hvem Frankrigs landstræner udpeger som Portugals farligste våben før EM-finalen i Paris søndag aften.

Didier Deschamps er særlig imponeret over Cristiano Ronaldos evner i luften.

De blev senest demonstreret med et flot hovedstødsmål i portugisernes 2-0-sejr over Wales i semifinalen.

- Han er en virkelig fremragende spiller med store atletiske kvaliteter, ikke mindst i luftspillet. Han bliver hængende i luften, de mavemuskler er ikke uden betydning, siger Deschamps på pressekonferencen dagen før finalen.

- I fodbold er det sværeste at kæmpe mod hurtighed og luftstyrke. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme og begrænser hans indflydelse, påpeger den franske landstræner.

Den franske offensivspiller Antoine Griezmann har imponeret med seks scoringer under EM. Men det er for tidligt at sammenligne ham med Real Madrids frygtindgydende superstjerne.

- Hvis der findes en anti-Ronaldo-plan, er der ingen, der har fundet den, siger Didier Deschamps.

- Antoine er stadig en ung spiller, selv om han har haft en vældig god sæson. Ronaldo har været på toppen i syv-otte år. Der er to mænd, der kæmper om Ballon d'Or, det er ham og Lionel Messi, mener den franske succestræner.

EM-finalen mellem Frankrig og Portugal spilles på Stade de France i Paris og begynder klokken 21 søndag aften.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.