Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frans Nielsens New York-hold fortsætter slutspilssucces

New York Islanders vandt første kamp mod Tampa Bay Lightning i serien, hvor der spilles bedst af syv kampe.

Tampa: New York Islanders med danske Frans Nielsen på isen fik natten til torsdag dansk tid en god start på slutspilskampene mod Tampa Bay Lightning i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.

Holdet fra New York vandt det første semifinaleopgør i Eastern Conference 5-3. Der spilles bedst af syv kampe.

Det begyndte ellers knap så godt for Islanders, der kom bagud efter tre minutters spil. Udeholdet svarede dog hurtigt igen og udlignede lidt over to minutter senere, og til sidst i perioden bragte Shane Prince Islanders på både 2-1 og 3-1.

I anden periode udnyttede New York Islanders en periode i overtal til at bringe sig på 4-1. Frans Nielsen havde i den forbindelse tredjesidste stav på pucken og blev noteret for et enkelt point.

Dermed syntes kampen så godt som lukket, men to scoringer af hjemmeholdet i tredje periode skabte spænding i de sidste minutter, hvor Tampa Bay pressede gevaldigt på med i alt 17 skudforsøg.

Til sidst satsede holdet alt og spillede uden målvogter. Det resulterede dog i, at New York kunne score det afgørende 5-3-mål i tomt net.

Den anden tilbageværende dansker i NHL's slutspil, målmanden Frederik Andersen, skal senere i aktion for Anaheim Ducks, der spiller den syvende og afgørende kamp mod Nashville Predators.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.