Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frans Nielsen laver to assister i vigtig NHL-sejr

New York Islanders har efterhånden begge skøjter i NHL-slutspillet efter sejren over Columbus Blue Jackets.

New York: Sandsynligheden for, at Frans Nielsen og New York Islanders skal spille slutspil i NHL, er vokset fra stor til overvældende.

Natten til fredag skøjtede danskeren og hans holdkammerater sig til en 4-3-sejr over Columbus Blue Jackets.

Danskeren blev noteret for sin andel i målene til 2-1 og 4-3, og med sejren ligger Islanders mere end lunt i svinget. Klubben fører kampen om wild cards i Eastern Division med hele seks point ned til Detroit, som endda har spillet en kamp mere.

Selv hvis Detroit vinder samtlige af sine resterende fem kampe, er tre sejre til Islanders i seks kampe nok til at sikre slutspilspladsen.

Ved 2-1-målet førte Frans Nielsen pucken over blå linje, lagde den kort tilbage til Kyle Okposo. Han skøjtede ned i hjørnet og lagde pucken helt tilbage mod blå linje, hvor målscorer Thomas Hickey kom til og hamrede pucken ind med et flot slagskud.

Den afgørende mål til 4-3 godt fem minutter inde i tredje periode havde et lignende dansk islæt. I power play lagde Nielsen pucken tilbage til Johnny Boychuk.

Hans slagskud gik forbi mål, men ramte banden og røg tilbage ind for kassen, hvor Anders Lee med hjælp fra en forsvarer fik bugseret pucken i mål.

 

For Columbus fik Oliver Bjorkstrand lidt over 15 minutter på isen.

Andetsteds i NHL nåede Jannik Hansen en ny milepæl med 20 mål i en sæson. Det er en udbygning af den personlige rekord for den målfarlige dansker, der endda har været ukampdygtig undervejs i denne sæson og således har spillet væsentlig færre kampe end i sidste sæson, hvor han tangerede sine rekordmange 16 mål.

Sæsonens 20. mål faldt, da han og Vancouver Canucks endelig fik brudt en stime på ni nederlag i træk og vandt 4-2 over San Jose Sharks.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.