Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frans Nielsen bliver kaptajn for stærkt dansk OL-hold

Alle NHL-spillere er til rådighed til kampene i Hviderusland, hvor Danmark skal sikre en billet til OL.

Frans Nielsen, der her ses i aktion for New York Islanders, bliver kaptajn for Danmarks hold i OL-kvalifikationen. Scanpix/Bruce Bennett
Frans Nielsen, der her ses i aktion for New York Islanders, bliver kaptajn for Danmarks hold i OL-kvalifikationen. Scanpix/Bruce Bennett

København. Alle danske NHL-spillere er med i den trup på foreløbig 26 spillere, som Danmarks Ishockey Union onsdag udtog til OL-kvalifikationen i Hviderusland, der bliver spillet i september.

Det betyder, at både Frans Nielsen, Mikkel Bødker, Lars Eller, Frederik Andersen, Jannik Hansen og Nikolaj Ehlers er med i truppen.

Frans Nielsen fra New York Islanders er kaptajn for holdet, der skal forsøge at spille sig til OL i 2018.

- Vi har aldrig været med ved vinter-OL tidligere, og jeg kan garantere, at alle de her spillere vil gøre alt for at kvalificere Danmark.

- Truppen er historisk stærk, og jeg kan godt tillade mig at sige, at det vil være en skuffelse, hvis ikke vi kommer med i 2018, siger landsholdets general manager, Kim Pedersen, i en pressemeddelelse.

Også Nicklas Jensen og Oliver Bjorkstrand, der primært spiller i AHL-ligaen, er med i truppen, der senere skal skæres ned til 23 spillere.

Ligeledes er Jokerit-kvartetten Peter Regin, Jesper B. Jensen, Philip Larsen og Oliver Lauridsen med i truppen.

Landstræner Jan Karlsson er optimist.

- Jeg håber, vi kan fortsætte den positive bølge fra VM i Rusland, hvor vi nåede kvartfinalen, og jeg glæder mig enormt til at arbejde med truppen frem mod OL-kvalifikationen.

- Det er en flok spillere med højeste internationale kvalitet, siger han.

Danmark skal i OL-kvalifikationen møde Slovenien, Hviderusland og Polen, og kun vinderen kommer med til vinter-OL i Pyeongchang i Sydkorea.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.