Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frans Nielsen assisterer i Detroits storsejr mod Calgary

Den danske ishockeyspiller Frans Nielsen havde en stav med i storsejren hjemme i Little Caesars Arena.

Detroit Red Wings' Frans Nielsen (med nummer 51) lavede en assist natten til torsdag. Det var danskerens niende point i 19 kampe i indeværende sæson. Den 33-årige herningenser har lavet seks scoringer og tre assister.
Detroit Red Wings' Frans Nielsen (med nummer 51) lavede en assist natten til torsdag. Det var danskerens niende point i 19 kampe i indeværende sæson. Den 33-årige herningenser har lavet seks scoringer og tre assister.

Storholdet Detroit Red Wings med danske Frans Nielsen på holdet vandt natten til torsdag 8-2 over Calgary Flames i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Sejren blev grundlagt allerede i første periode, hvor Detroit scorede fire gange kun afbrudt af en enkelt Calgary-scoring undervejs.

Ved stillingen 4-1 i anden periode modtog Frans Nielsen pucken i venstre side.

Han tog et par træk, før han lagde den perfekt til rette for sin holdkammerat Anthony Mantha foran mål. Mantha kunne prikke pucken i mål uden besvær, og dermed var kampen nærmest afgjort.

Det var danskerens niende point i 19 kampe i indeværende sæson. Den 33-årige herningenser har lavet seks scoringer og tre assister.

Detroit Red Wings glippede sidste sæson slutspillet i NHL for første gang siden 1989/1990-sæsonen.

I denne sæson er holdet startet middelmådigt, men med sejren har Detroit nu ni sejre, otte nederlag og to nederlag i overtid, som hver giver et enkelt point.

Det rækker til en placering lige uden for slutspilspladserne i NHL, men der er stadig lang vej, før billetterne til den afgørende del af sæsonens deles ud.

Dermed er der stadig masser af håb for klubben, der har vundet Stanley Cup-trofæet 11 gange.

Den bedrift er kun overgået af to andre klubber, Montreal Canadiens og Toronto Maple Leafs, der har henholdsvis 24 og 13 trofæer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.