Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fornyet Wenger: Selv i min alder kan jeg ændre taktik

Arsenal er historisk kendt for et forsvar med fire spillere, så det var en taktisk overraskelse med tre mand.

Arsenal-manager Arsène Wenger foretog en markant taktisk ændring i forsvaret for første gang i 20 år. Reuters/Scott Heppell
Arsenal-manager Arsène Wenger foretog en markant taktisk ændring i forsvaret for første gang i 20 år. Reuters/Scott Heppell

Da Arsenal mandag slog Middlesbrough med 2-1 på udebane i Premier League, skete det med en taktisk ændring i forsvaret, som ikke var set i 20 år.

Arsenal-manager Arsène Wenger spillede med tre spillere i forsvaret på et hold med seks ændringer i startopstillingen.

- Jeg gjorde noget, jeg ikke har gjort i 20 år, men det viser bare, at selv i min alder kan jeg lave ændringer.

- Jeg valgte tre i bagkæden for at give holdet mere sikkerhed. Især fordi vi var oppe mod et hold, som spiller meget direkte, siger Wenger ifølge AFP.

Wenger var inden kampen under stort pres for at skaffe en sejr og stoppe en dårlig resultatmæssig stime med fire nederlag i træk, og det lykkedes.

- Vi viste motivation i en kamp, som vi havde brug for at vinde.

- Det var hårdt for os, fordi Middlesbrough kæmper hårdt for at blive i rækken, og vi havde heldet i en eller to situationer.

- Men jeg synes, vi var stærkere defensivt end i tidligere kampe, mener Wenger, der kom til klubben i 1996.

For første gang siden 1963 er Arsenal 14 point efter London-rivalen Tottenham, som er nummer to i tabellen. Chelsea fører ligaen med 75 point efter 32 kampe.

Arsenal har 57 point efter 31 kampe på en sjetteplads og jagter fortsat fjerdepladsen, som giver adgang til Champions League-kvalifikationen.

Fjerdepladsen indtager Manchester City lige nu med 64 point efter 32 kampe. Manchester United er femmer med 60 point efter 31 kampe.

- Top-4 er fortsat matematisk mulig at nå. Vi viste, vi kan vinde. Nu får vi en lille pause med FA Cuppen. Derefter handler det om ligaen igen, siger franskmanden.

Arsenal har under Wenger aldrig endt på en placering uden for top-4.

- Det var vigtigt at tage tre point, for vi har været inde i en elendig periode.

- Vi skulle slå tilbage med kvalitet. Det var ikke perfekt, men vi prøvede, og det var godt at slå tilbage med en sejr, siger Arsenal-stopperen Laurent Koscielny til Sky Sports.

Med sejren undgik Arsenal at tabe fem ligakampe i træk for første gang siden december 1984.

Arsenal mangler at spille syv kampe, og de skal vindes, kræver Wenger.

- Vi er nødt til at vinde alle kampe, hvis vi skal have en chance for at ende i top-4.

- Og den stime begyndte med sejren over Middlesbrough. Havde vi ikke vundet, ville top-4 have været umulig at nå, vurderer Wenger.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.