Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Formel 1-kongen er sendt i garage

Han har gjort Formel 1-løbene til nogle af verdens største sportsbegivenheder, men efter 40 år er det nu slut for den 86-årige legende Bernie Ecclestone.

Formel 1 har været i Bernie Ecclestones hule hånd i årtier, men nu sender de nye ejer af motorsportens kongedisciplin den 86-årige Ecclestone på pension. Arkivfoto: Dan Istitene/AFP
Formel 1 har været i Bernie Ecclestones hule hånd i årtier, men nu sender de nye ejer af motorsportens kongedisciplin den 86-årige Ecclestone på pension. Arkivfoto: Dan Istitene/AFP

Gennem 40 år har den mest indflydelsesrige mand i Formel 1 heddet Bernie Ecclestone. Men det er efter al sandsynlighed forbi, fordi de nye ejere af Formel 1-cirkusset, amerikansk ejede Liberty Media, har fyret ham som manden på toppen af den kransekage.

Ganske vist får Bernie Ecclestone en eller anden funktion som ærespræsident, men i praksis betyder det, at det er forbi med hans jerngreb om motorsportens kongedisciplin.

Det kan vel heller ikke undre, at en mand på 86 år sendes på pension, men det kan måske undre, at det er skete så hurtigt, efter at Liberty Media købte Formel 1.

I løbet af sine 40 år har Bernie Ecclestone bevæget sig fra teamejer til konge af sporten. Og selv om han sine steder har været populær, så har hans evne til at operere i gråområdet klistret til ham. For blot et par år siden var han tiltalt for bestikkelse i forbindelse med en Formel 1-aktiehandel i Tyskland. Det lykkedes Ecclestone at betale sig ud af klemmen med et trecifret millionbeløb.

En af de mest indlysende grunde til, at det var på tide at skifte topfiguren, var ikke mindst, at han ikke just var digital i sin tilgang til det. For ham var milliardforretningen baseret på TV-rettigheder og hundedyre afgifter fra de baner, der afholdt løbene.

Faktisk krævede han så mange penge ind, at flere af de traditionelle europæiske baner måtte give fortabt, men i Eccelestones forretningsopfattelse var det ikke noget problem. For masser af lande havde pengene til at afholde det – ikke mindst diktaturstater rundt omkring i verden, der kunne bruge løbet i deres hang til at opnå anerkendelse og prestige i resten af verden. Det er næsten unødvendigt at nævne, at han kommer rigtigt godt ud af det med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

På positivsiden hører det nok, at det Formel 1, vi kender, ikke ville være som det er uden Bernie Ecclestone. Han har haft en utrolig næse for forretning. Der gik engang rygter om, at han stod bag det store togrøveri i England, det nægtede han en smule fornærmet og sagde, at der ikke var penge nok på det tog til at det kunne interesse ham.

I det rigtige liv lykkedes det for ham at fravriste ejerskabet af Formel 1 fra holdene til sig selv. Til en købesum, der ikke svarede til værdien, men som kom i stand ved at give og tage fordele rundt omkring. Trods sine kun 1,59 meter har Bernie Ecclestone været den store fisk i bassinet. Heller ikke på ægteskabsfronten forhindrede hans størrelse ham i at gifte sg med en model, der var 1,88 meter høj.

Forretningsmand til fingerspidserne

Ejerskabet til Formel 1 har skiftet hænder mange gange i Ecclestones tid, men altid med en solid ejerandel til ham selv. Han har en personlig formue på omkring de 18 millarder kr.

Han er forretningsmand til fingerspidserne. og det interesserer ham ikke så meget, hvem der er den bedste kører, men derimod, om den bedste kører kan være en mand, der er i stand til at skabe interesse om sporten.

Derfor var han vældig glad for englænderen Lewis Hamilton, men mindre for hans makker, Nico Rosberg, der vandt mesterskabet i fjor. Sådanne folk har vi ikke brug for i Formel 1, fik Ecclestone forklaret med Rosbergs manglende gennemslagskraft som begrundelse.

Da Bernie Ecclestone selv trådte ind i Formel 1, var det som delvis teamejer i 1950erne. Han havde en kort karriere som racerkører i de lavere klasser og blev manager for Stuart Lewis-Evans’ team, men forsvandt helt fra Formel 1, da Lewis-Evans blev dræbt under et løb i 1958. Men i 1960erne kom han tilbage som manager for den østrigske kører Jochen Rindt, der faktisk blev den eneste verdensmester nogensinde, der vandt efter sin død. Da han blev dræbt førte han med så mange point, at han ikke kunne indhentes. Og desværre har døden været en god sælger i Formel 1. Da den brasilianske Formel 1-kører Ayton Senna blev dræbt i 1994, øgede det interessen.

Kvinder er »fine på hjemmefronten«

Senere købte Bernie Ecclestone Brabham-teamet, der vandt verdensmesterskabet et par gange. Men han ville mere end det. Han ville eje hele Formel 1. Og det lykkedes. Undervejs er han kommet med særdeles kontroversielle udtalelser, f.eks. at Hitler var en mand, der kunne få tingene til at ske. Om kvinder har han sagt, at de er fine at have på hjemmefronten.

Heller ikke populært, men han har altid godt kunnet lide at være i rampelyset. F.eks. blev han engang slået ned og fik frastjålet sit ur. Han fik straks taget et foto af sine skader – ikke mindst et gigantisk blåt øje. Fotoet sendte Bernie Ecclestone til urfabrikken, så de kunne bruge det i en reklame om, hvad folk ville gøre for at få netop sådan et ur.

I Formel 1-pitten har han bevæget sig rundt som en konge. Altid med folk i sit følge, enten rige gæster, der måske kunne investere i Formel 1, eller frustrede holdejere, der krævede flere penge eller ændringer i reglementet. Sidstnævnte sidder den internationale motorsportsorganisation FIA på, men det afholdt aldrig briten fra at køre sit eget løb.

Det løb er nu endt i Formel 1-garagen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.