Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forbes: Ronaldo er bedst betalte atlet i verden

Ronaldo tjener flest penge i sportsverdenen, hvor Serena Williams er eneste kvinde i top-100 ifølge Forbes.

Cristiano Ronaldo har godt gang i indtjeningen og topper Forbes' liste over bedst betalte sportsstjerner. Reuters/Pedro Nunes
Cristiano Ronaldo har godt gang i indtjeningen og topper Forbes' liste over bedst betalte sportsstjerner. Reuters/Pedro Nunes

Madrid. Cristiano Ronaldo har succes på fodboldbanen i øjeblikket.

Den forgangne sæson kastede et spansk mesterskab af sig samt en Champions League-titel for ham og de øvrige Real Madrid-spillere.

Også økonomisk smiler verden til portugiseren, der topper den seneste opgørelse fra det amerikanske erhvervsmagasin Forbes over de idrætsfolk i verden med den højeste indtægt.

Svimlende 93 millioner dollar (cirka 613 millioner kroner) er Ronaldo noteret for i årsindtægt på førstepladsen, når både løn, bonusser samt sponsorindtægter regnes med.

Forbes skriver, at Ronaldo fik 56 millioner dollar i løn fra Real Madrid. Angriberen har desuden tjent 30 millioner dollar i indtægter fra sponsorer.

Basketballstjernen LeBron James ligger på andenpladsen med 569 millioner kroner i indtægt. FC Barcelonas Lionel Messi er nummer tre med en indtægt på cirka 528 millioner kroner.

Listen rummer 100 atleter, og der er i høj grad tale om en mandeklub.

Ud af 100 atleter er det kun Serena Williams, der presser sig ind som nummer 51 med en årsindtægt på 27 millioner dollar - cirka 178 millioner kroner.

Top-10 består af fire basketballspillere, to fodboldspillere, en tennisspiller, en racerkører, en amerikansk fodboldspiller og en golfspiller.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.