Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forbedrede sten rystede curlingherrerne i sejr

Danmark spillede to kampe søndag, men mellem dem var curlingstenene blevet "forbedret", siger Rasmus Stjerne.

Rasmus Stjerne havde is i maven, da han sendte den sidste sten ned i huset. Reuters/Cathal Mcnaughton
Rasmus Stjerne havde is i maven, da han sendte den sidste sten ned i huset. Reuters/Cathal Mcnaughton

Pyeongchang. Lige inden Danmarks mandlige curlinglandshold gik ud på isen for at møde Sydkorea, fik danskerne at vide, at stenene var "forbedrede" for at give spillerne bedre vilkår for god curling.

Det skulle danskerne lige vænne sig til, og det gav en dårlig start, siger skipper Rasmus Stjerne, som til sidst alligevel kunne glæde sig over en dansk 9-8-sejr.

»Banen var svær, og vi fik at vide lige inden, at kampen begyndte, at der var lavet forbedringer på stenene for at give os bedre vilkår.«

»Stenene var også bedre, men det var en helt anden fornemmelse, end de sten vi spillede med seks timer inden mod Norge,« siger Rasmus Stjerne.

Samtidig påpeger han, at man lige skulle vænne sig til den noget mere intense kulisse på grund af de mange sydkoreaneres opbakning til de danske modstandere.

Efter den ærgerlige start på kampen spillede Danmark sig op og var midtvejs foran 5-2. Siden førte Danmark 8-5 før de to sidste ender, men så fejlede danskerne, før kampen blev vundet i en ekstra ende.

»Kampen var indbegrebet af en rutsjebanetur. Vi kom vanskeligt fra start, så kom vi tilbage, så kom sydkoreanerne tilbage, og til sidst havde vi en chance for at vinde i tiende ende, men gjorde det ikke.«

»Så spillede vi en stort set fejlfri ekstra ende, og det var en fed måde at vinde på«, siger Rasmus Stjerne.

Den danske skipper havde selv ansvaret for at sende den sidste sten ind i midten af huset, hvilket ville udløse en dansk sejr.

»Der var et helt vildt pres derude til sidst. Jeg skulle spille stenen, så den kunne fejes derned, og fejerne gjorde et mindst lige så vigtigt stykke arbejde. Det var en rigtig holdindsats,« siger Rasmus Stjerne.

Med sejren holder danskerne også et spinkelt håb om en semifinaleplads i live. Det kræver formentlig tre sejre i de sidste tre gruppekampe.

»Uden en sejr var det ikke realistisk, at vi kunne gå videre. Vi har stadigvæk svære modstandere tilbage, men vi har ikke selv ramt vores topniveau, og den her sejr giver os noget mere selvtillid.«

»Det er nødvendigt, at vi rammer vores topniveau, hvis vi skal vinde de sidste kampe,« siger skipperen.

Holdets næste kamp er mandag morgen dansk tid mod Storbritannien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.