Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fokus på detaljen skal sikre dansk volleyballsucces

Danmark har været nede i de små detaljer for optimere holdet inden sidste European League-kvalifikationskampe.

De danske volleyballherrer fører kvalifikationspuljen ved European League inden anden kvalifikationsrunde i Ungarn i weekenden. Arkivfoto. Scanpix/Claus Fisker
De danske volleyballherrer fører kvalifikationspuljen ved European League inden anden kvalifikationsrunde i Ungarn i weekenden. Arkivfoto. Scanpix/Claus Fisker

København. Fredag aften tager de danske volleyballherrer fat på anden og sidste runde af European League-kvalifikationen med tre gruppekampe i Ungarn.

Danmark er som vært for Final 4-stævnet garanteret en plads i semifinalen, men efter de tre første gruppekampe fører danskerne alligevel gruppen, hvorfra de to bedste går videre.

I første runde slog danskerne både Ungarn og Ukraine med 3-0 i sæt, mens det lidt overraskende blev til et 1-3-nederlag mod Israel.

Selv om danskerne er sikret en plads i Final 4, så spiller man sig ud. Ikke nødvendigvis for at sikre førstepladsen i gruppen, men for at være helt klar til Final 4.

- Vi vil selvfølgelig gerne vinde alle kampene. Men det var ikke et mål for os at blive etter i gruppen. Målet er, at vi skal bruge gruppekampene til at prøve at blive den bedste version af os selv, siger landstræner Mikael Trolle i en pressemeddelelse.

Skulle Danmark ikke blive blandt de to bedste i gruppen, overtager holdet semifinalepladsen ved Final 4 fra den dårligste toer fra de to grupper.

Alligevel er der blevet arbejdet intenst og minutiøst for at styrke holdet frem mod weekendens kampe.

- Siden vi ankom til Ungarn, har vi haft gang i et kæmpe analysearbejde, hvor vi målrettet og systematisk sammen med hver enkelt spiller gennemgår hans rolle og samspil med de andre på holdet.

- På den måde får vi detaljerne helt på plads inden anden runde i gruppespillet, forklarer Mikael Trolle.

Danmark møder fredag Ungarn, lørdag gælder det Ukraine, og søndag venter Israel.

Der spilles Final 4 i Gentofte 1. og 2. juli. Vinderen af European League kvalificerer sig til World League.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.