Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fodboldstjerne sagsøger skomærke: Mine fødder tog skade

Marouane Fellaini hævder, at hans fødder har taget skade og kræver stor erstatning af skomærket New Balance.

Manchester Uniteds Marouane Fellaini (til venstre) har sagsøgt sportsudstyrsproducenten New Balance. Scanpix/Glyn Kirk
Manchester Uniteds Marouane Fellaini (til venstre) har sagsøgt sportsudstyrsproducenten New Balance. Scanpix/Glyn Kirk

Manchester. Den belgiske fodboldstjerne Marouane Fellaini kræver en erstatning på 17 millioner kroner af sportsudstyrsproducenten New Balance.

Det skriver avisen Daily Mail.

Gennem flere år forsynede New Balance den 29-årige Manchester United-spiller med fodboldstøvler, men støvlerne var ifølge Fellaini af så ringe kvalitet, at hans fødder har taget skade.

Midtbanespilleren indgik i 2012 en fireårig sponsoraftale med New Balance til en værdi af fem millioner kroner om året.

Støvlerne levede dog ikke op til Fellainis forventninger, og for at afbøde de værste smerter måtte en materialeforvalter tilpasse støvlerne, så belgieren kunne gå på banen.

Fellaini hævder, at han flere gange gjorde New Balance opmærksom på sine frustrationer.

New Balance afviser erstatningskravet og hævder, at midtbanespilleren tidligere har kaldt støvlerne perfekte. Derudover skulle Fellaini en overgang have bestilt 12 ekstra par sko.

Marouane Fellainis store erstatningskrav dækker tabt arbejdsfortjeneste, smerter samt forringet præstationsevne på banen.

Før sidste sæson indgik Manchester United-spilleren en sponsoraftale med Nike.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.