Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fodboldstjerne frygter demens efter sine mange hovedstød

Alan Shearer har fået undersøgt, om hans hjerne har taget skade efter 18 år med fodbold på topplan.

Alan Shearer scorede igennem karrieren 260 mål i Premier League, hvilket gør ham til ligaens mest scorende gennem tiden. I dag frygter han, at fodbolden kan have givet ham skader i hjernen.
Alan Shearer scorede igennem karrieren 260 mål i Premier League, hvilket gør ham til ligaens mest scorende gennem tiden. I dag frygter han, at fodbolden kan have givet ham skader i hjernen.

Den tidligere fodboldstjerne Allan Shearer frygter, at han lider af demens efter en karriere med mange hovedstød.

47-årige Shearer scorede i løbet af karrieren hele 260 mål i Premier League, hvilket gør ham til alle tiders mest scorende spiller i den engelske liga. En del af dem var med pandebrasken.

»For hvert eneste mål, jeg har scoret med hovedet, har jeg trænet det i 1000 timer.«

»Det må putte mig i farezonen, hvis der er en sammenhæng,« siger Alan Shearer til avisen Daily Mirror.

Den tidligere engelske landsholdsangriber har fået undersøgt sin hjerne for at afdække, om den har taget skade.

»Det har været ret nervepirrende at blive testet. Jeg har en forfærdelig hukommelse. Jeg ved ikke, om det er fordi jeg ikke lytter godt nok efter, eller om jeg har en dårlig hukommelse,« forklarer Shearer.

»Når man spiller fodbold, så regner man med, at man senere i livet får problemer med knæ, ankler eller ryggen, som jeg har.«

»Men jeg tænkte aldrig over, at fodbold kan kædes sammen med en hjernesygdom. Det er derfor, at der er behov for research,« siger han.

Den tidligere Blackburn- og Newcastle-stjerne mener endnu, at der mangler viden, når det gælder en mulig sammenhæng mellem fodbold og hjerneskader.

»Der er ikke lavet nok research. Myndighederne har været meget tilbageholdende, når det handler om at finde svar. Det er blevet fejet ind under gulvtæppet, og det er ikke godt nok.«

»Fodbolden må tage sig af ældre spillere med demens i stedet for, at man bliver smidt ud med affaldet, når man er færdig med at spille,« siger den tidligere topangriber.

Ud over en fornem klubkarriere nåede Alan Shearer at optræde 63 gange for Englands landshold. Det blev til 30 mål. Han nåede 18 sæsoner på topplan og indstillede karrieren i 2006.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.