Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fodboldpræsident: Zidane er oplagt landstræneremne

Den franske fodboldpræsident håber, at Zinedine Zidane en dag bliver landstræner i hjemlandet.

Zinedine Zidane får en lufttur under Real Madrids fejring af den seneste Champions League-titel. Reuters/Susana Vera
Zinedine Zidane får en lufttur under Real Madrids fejring af den seneste Champions League-titel. Reuters/Susana Vera

Didier Deschamps står i spidsen for det franske fodboldlandshold, og med en plads i EM-finalen i 2016 og pæn succes efterfølgende er der ikke umiddelbart udsigt til, at det bliver anderledes i nær fremtid.

Men når det på et tidspunkt sker, at Deschamps stopper, så har præsidenten for Det Franske Fodboldforbund (FFF), Noël Le Graët, en mand i kikkerten som afløser.

Til radiostationen RMC lægger Le Graët ifølge L'Equipe ikke skjul på, at han håber, at Real Madrid-træner Zinedine Zidane en dag kommer til at stå i spidsen for Les Bleus, som det franske nationalmandskab kaldes.

- Det er fantastisk, hvad han har gang i, siger FFF-præsidenten om Zidanes præstationer i Real Madrid.

- For to-tre år siden snakkede jeg med ham, og på det tidspunkt anbefalede jeg ham på det kraftigste at tage til Bordeaux eller en anden Ligue 1-klub, hvor der er mindre pres på.

I stedet blev Zidane efter en anonym indsats som træner for Real Madrids andethold rykket op som chef for førsteholdet i januar 2016, da Rafael Benitez blev fyret.

Zidane var komplet ubeskrevet som cheftræner på højeste niveau, men han fik straks succes, og mindre end et halvt år efter ansættelsen førte han klubben til triumf i Champions League.

Den efterfølgende sæson blev endnu mere succesfuld. Det spanske mesterskab blev i maj sikret for første gang i fem år, og for få uger siden genvandt klubben som den første nogensinde Champions League.

Le Graët ved godt, at Zidane næppe vil smutte fra Real Madrid i nær fremtid, men om nogle år kan det være anderledes.

- Det kan godt være, at han en dag vil være interesseret. Det er en oplagt fortsættelse, siger fodboldpræsidenten.

Som spiller var Zidane med til at vinde VM i 1998 og EM i 2000 med Frankrig.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.