Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fodboldhelt får store prygl i professionel tennisdebut

49-årige Paolo Maldini røg ud af en turnering i Milano med et brag. Nu er tenniskarrieren slut.

Der er nok ingen fare for, at tenniskarrieren kommer til at skygge for Paolo Maldinis 24 år som fodboldstjerne i AC Milan. Scanpix/Marco Bertorello
Der er nok ingen fare for, at tenniskarrieren kommer til at skygge for Paolo Maldinis 24 år som fodboldstjerne i AC Milan. Scanpix/Marco Bertorello

Milano. I 2009 indstillede han en 24 år lang karriere som forsvarer for AC Milan, men tirsdag var Paolo Maldini tilbage i professionel sport.

Denne gang var der dog tale om tennis, for selv om han har rundet 49 år, stillede han op i herredouble i Challenger-turneringen Aspia Tennis Cup i sin hjemby, Milano.

Der er dog stadig et stykke vej til toppen. I hvert fald hvis man skal dømme ud fra tirsdagens debut i det professionelle selskab sammen med makkeren Stefano Landonio.

Duoen fik ikke et ben til jorden i første runde mod Tomasz Bednarek og David Pel, der vandt 6-1 og 6-1.

Maldini og Landonio var kommet med på et wildcard efter at have vundet en amatørturnering. Men deres deltagelse blev altså en kort fornøjelse.

Med nederlaget er den spirende tenniskarriere allerede slut for Maldini, der til daglig er teknisk direktør i fodboldklubben Miami FC.

- Det var en stor oplevelse, som jeg virkelig nød, men jeg vil ikke gentage den, siger Paolo Maldini ifølge nyhedsbureauet AFP.

Maldini er anerkendt som en af historiens bedste forsvarere i italiensk fodbold.

Han vandt 26 trofæer med Milan, deriblandt fem gange Champions League, inden han indstillede karrieren som 41-årig.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.