Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fodboldforbund indleder sag mod bortvist Wenger

Arsène Wenger brugte angiveligt både mund og opsøgte fysisk kontakt med fjerdedommeren efter bortvisning.

Arsène Wenger brokkede sig til fjerdedommeren, da Burnley blev tildelt straffespark. Reuters/Dylan Martinez
Arsène Wenger brokkede sig til fjerdedommeren, da Burnley blev tildelt straffespark. Reuters/Dylan Martinez

London. Premier League-klubben Arsenal risikerer at skulle have en anden mand end manager Arsène Wenger til at lede tropperne fra sidelinjen.

Mandag meddeler Det Engelske Fodboldforbund (FA), at Wenger er sigtet for at bringe spillet i miskredit. Han generede fjerdedommeren i Arsenals 2-1-sejr over Burnley søndag.

I kampens overtid dømte dommer Jonathan Moss for straffespark til Burnley ved stillingen 1-0 til Arsenal. Det fik Wenger til at se rødt.

- Det hævdes, at han i eller omkring det 92. minut kom med aggressive og/eller fornærmende ord mod kampens fjerdedommer.

- Det påstås endvidere, at han efter bortvisningen fra det tekniske område opsøgte fysisk kontakt med kampens fjerdedommer i spillertunnelen, skriver FA.

Burnley scorede på straffesparket. Men det var ikke nok for gæsterne til at tage et uventet point på Emirates Stadium.

Syv minutter inde i overtiden sikrede Arsenal en 2-1-sejr via endnu et straffespark.

Efter kampen undskyldte Wenger for sin opførsel. Han har fået frem til torsdag aften til at afgive sin forklaring i sagen.

Lørdag møder Arsenal Southampton i FA Cuppen. Tirsdag i næste uge gælder det Watford i Premier League.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.