Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flot mål sikrer FC Barcelona sejr over Kjær og Sevilla

Ousmane Dembélé afgjorde den spanske Super Cup, da han scorede til 2-1 for FC Barcelona mod Sevilla.

Ousmane Dembélé fejrer sin 2-1-scoring, der gav FC Barcelona en sejr over Sevilla i kampen om den spanske Super Cup. Sergio Perez/Reuters
Ousmane Dembélé fejrer sin 2-1-scoring, der gav FC Barcelona en sejr over Sevilla i kampen om den spanske Super Cup. Sergio Perez/Reuters

Tanger. Et flot mål og et brændt straffespark blev udslagsgivende, da FC Barcelona søndag aften vandt den spanske Super Cup i fodbold.

Det skete med en 2-1-sejr over Sevilla, der gav sæsondebut til Simon Kjær i midterforsvaret.

12 minutter før tid sendte franske Ousmane Dembélé et projektil af en afslutning mod Sevillas mål, og bolden røg i mål til 2-1 via underkanten af overliggeren.

Kort før tid kunne Sevilla have udlignet, men Wissam Ben Yedder brændte et straffespark.

Sædvanligvis er kampen om den spanske Super Cup blevet spillet over to kampe, men i år blev den afviklet i en enkelt kamp på neutral grund i Tanger i Marokko.

Efter ni minutters spil blev Video Assistant Referee-systemet, kaldet VAR, for første gang taget i brug i spansk fodbold.

Det skete, da Pablo Sarabia udplacerede Barcelonas målmand, Marc-André ter Stegen, og bragte Sevilla foran 1-0.

Dommer Carlos Cerro del Grande så målet igennem for at sikre sig, at målscoreren ikke var offside.

Stillingen holdt frem til få minutter før pausen, hvor Lionel Messi tog et frispark.

Stjernespilleren, der er blevet Barcelonas anfører efter afskeden med Andrés Iniesta, sendte bolden på stolpen. Returbolden blev sendt i mål af forsvareren Gerard Piqué.

Begge hold havde flere chancer for at score i kampen, men både Marc-André ter Stegen og Sevilla-målmand Tomás Vaclík leverede gode redninger.

Kort før tid gav FC Barcelona debut til nyindkøbte Arturo Vidal fra Bayern München, men det var en anden Vidal, der kom i rampelyset.

Marc-André ter Stegen fældede Aleix Vidal, som for få dage siden skiftede fra FC Barcelona til Sevilla, og det gav Simon Kjærs klub et straffespark.

Wissam Ben Yedder sendte imidlertid bolden lige på Marc-André ter Stegen, så Barcelona vandt 2-1.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.