Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flandern-vinder dropper fransk forårsklassiker

Paris-Roubaix har en magnetisk tiltrækning på Philippe Gilbert, men Flandern Rundt-vinderen bliver væk.

Philippe Gilbert vandt søndag Flandern Rundt. Sejren fik ham til at overveje at stille til start i Paris-Roubaix, men belgieren bliver væk. Scanpix/Eric Lalmand
Philippe Gilbert vandt søndag Flandern Rundt. Sejren fik ham til at overveje at stille til start i Paris-Roubaix, men belgieren bliver væk. Scanpix/Eric Lalmand

Paris. Den belgiske cykelstjerne Philippe Gilbert (Quick-Step) stiller ikke til start i weekendens Paris-Roubaix.

Det var heller ikke en del af belgierens oprindelige plan at køre den franske forårsklassiker, men søndagens sejr i Flandern Rundt fik ham til at genoverveje beslutningen.

- Paris-Roubaix har en magnetisk tiltrækning på mig. Men det bliver ikke i år, siger Gilbert til Quicks-Steps hjemmeside.

I stedet har han kig på Ardenner-klassikerne, der tæller Amstel Gold Race, La Flèche Wallonne og LiègeBastogneLiège.

- Jeg har brug for at tage en pause og komme mig, og så begynder jeg at tænke på Ardennerne, hvor jeg bliver en del af et stærkt hold med Julian (Alaphilippe) og Dan (Martin), siger han.

I Paris-Roubaix satser Quick-Step i stedet på hollandske Tom Boonen, der kan vinde løbet for femte gang. Samtidig er det Boonens sidste løb i karrieren.

- Jeg har kun kørt Roubaix en enkelt gang. Det var i 2007. Når man kører sådan et løb, så kræver det noget erfaring, siger Gilbert.

- Tom har brug for al den støtte, han kan få i sit sidste forsøg. Et stærkt hold er en meget vigtig faktor i Paris-Roubaix, og jeg ønsker ham det bedste, siger belgieren.

Selv om Quick-Step satser på Tom Boonen på søndag, så overvejede cykelholdet at gøre formstærke Philippe Gilbert til en del af Paris-Roubaix-truppen.

- Fristelsen til at starte med Philippe var stor umiddelbart efter hans fantastiske sejr i Flandern. Især fordi han selv tænkte det samme, siger manager Patrick Lefevere.

- Men vi satte os ned og tænkte det igennem. Vi nåede frem til, at det ville være bedst for ham at få en pause og træne til Ardennerne, hvor hans erfaring og styrke kan hjælpe os, siger holdchefen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.