Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fischer: Det vil være en kæmpe fiasko at misse top-6

FC København er i fare for at gå glip af top-6, men det er FCK for gode til, mener Viktor Fischer.

Viktor Fischer (77), FC København, under Europa League-kampen i Parken imellem FC København og Atletico Madrid torsdag den 15. februar 2018.
Viktor Fischer (77), FC København, under Europa League-kampen i Parken imellem FC København og Atletico Madrid torsdag den 15. februar 2018.

Herning. FC København tabte søndag med 1-3 til Alka Superligaens førerhold fra FC Midtjylland.

Det sendte midtjyderne hele 21 point foran FCK i tabellen, hvor FCM topper med 50 point.

FCK befinder sig på femtepladsen med 29 point, hvilket blot er et enkelt point mere end Hobro IK, der ligger lige uden for top-6.

Som situationen er lige nu, kan top-6 ryge for københavnerne, og det må ikke ske, siger den nye FCK-spiller Viktor Fischer.

»Det vil være en kæmpe fiasko. Det kan jeg slet ikke tænke på. Det er ikke noget, som vi gør os tanker om.«

»Vi får det vendt. Det skal vi have gjort, og vi håber, at det bliver allerede på søndag mod OB. Vi kan ikke ryge ud af top-6. Det er vi for gode til«, siger Viktor Fischer.

FCK-anfører William Kvist mener, at truppen udelukkende tænker på den kommende kamp og ikke en top-6-placering.

»Vi kan i øjeblikket ikke være sikre på noget som helst. En ting er top-6, men noget andet er at vinde kampe og få styr på det.«

»Jeg tror ikke, at folk render rundt med stort fokus på top-6, men de tænker på at vinde kampe«, siger William Kvist.

FCK-træner Ståle Solbakken mener, at hans mandskab var det bedste hold på trods af nederlaget på 1-3.

»Der skulle meget lidt til, før de scorede, men der skulle mere til, inden vi scorede, hvilket er meget sigende for vores sæson.«

»Vi lavede en lille fejl ved deres første mål, og vi lavede en stor fejl ved deres andet mål, men i lange perioder var vi det bedste hold,« siger Ståle Solbakken.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.