Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fire perlemål sikrer syvende Tottenham-sejr i træk

Christian Eriksen lavede assist, og Harry Kane gjorde comeback, da Tottenham bankede Watford 4-0.

Dele Alli scorede kampens første mål på et perfekt langskud, da Tottenham slog Watford. Reuters/Paul Childs
Dele Alli scorede kampens første mål på et perfekt langskud, da Tottenham slog Watford. Reuters/Paul Childs

Tottenham holder fortsat snor i Chelsea i den engelske mesterskabskamp.

Lørdag eftermiddag vandt Tottenham hjemme med 4-0 over Watford i Premier League, og dermed har Christian Eriksens klub nu vundet syv kampe i træk - seks i ligaen, en i FA Cuppen.

Afstanden op til Chelsea er fire point inden Chelseas kamp lørdag aften hjemme mod Bournemouth.

Det var fire flotte mål, der sikrede Tottenhams sejr over Watford.

Watford var under et hårdt pres og gjorde sig kun sporadisk farlige på kontraangreb.

Efter 33 minutter bukkede gæsterne under for presset. Her hamrede Dele Alli bolden i målhjørnet på et perfekt langskud. Det viste sig at være startskuddet til kampens afgørelse.

Inden pausen gjorde først Eric Dier og siden Heung-Min Son det til 3-0, og de mål faldt ligeledes efter afslutninger uden for feltet.

Christian Eriksen blev noteret for oplægget til 3-0-scoringen, men det var Sons gode dribling og hårde spark, der gjorde situationen til en målchance.

I anden halvleg viste Tottenham, at holdet også kan score inde i feltet.

Backen Kieran Trippier slog et indlæg over i den bageste del af feltet, og her kom Son løbende og flugtede bolden i mål, så han blev dobbelt målscorer. Han fik senere muligheder til et hattrick.

Harry Kane var med i Tottenhams trup efter en måneds pause. Herfra kunne topscoreren se udskældte Vincent Janssen brænde en stor chance efter cirka 20 minutter ved stillingen 0-0.

Janssen havde det som ofte før i sæsonen ganske svært, og han blev pillet ud til fordel for netop Harry Kane efter en time. Her førte Tottenham allerede 4-0.

Den tilbagevendte topscorer formåede på en halv time at lave meget mere ravage end sin forgænger i front, men han kom ikke på måltavlen. Blandt andet var overliggeren i vejen for Kane.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.