Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fire olympiske guldvindere i vægtløft taget for doping

Vægtløfterne - inklusiv en af sportens store stjerner - er blevet frataget deres OL-guldmedaljer fra 2012.

Der er fundet ulovlige stoffer i ti vægtløftere - heriblandt fire guldvindere - fra OL i London i 2012. Free/Colourbox
Der er fundet ulovlige stoffer i ti vægtløftere - heriblandt fire guldvindere - fra OL i London i 2012. Free/Colourbox

London. Fire vægtløftere fra Kasakhstan, der ved OL i London i 2012 vandt guld, havde doping i blodet, da medaljerne blev hængt om deres hals.

Det viser nye analyser af deres prøver fra dengang, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Alle fire guldmedaljevindere er nu blevet frataget deres sejr.

Det er nye analyser af prøverne fra 2012, der har afsløret, at i alt ti vægtløftere har taget doping forud for de olympiske lege i den engelske hovedstad. Det blev til syv medaljer for de ti vægtløftere.

En af de fire OL-vindere, der nu er fanget, er et af sportens helt store navne: Den dobbelte olympiske mester Ilya Ilyin. Han beskrives af Reuters som vægtløftningens svar på Usain Bolt.

På det sociale medie Twitter følges han af hundredetusindevis af fans, og han er fire gange blevet kåret til årets vægtløfter. Han er samtidig indehaveren af flere verdensrekorder.

Det var ventet, at han ville blive et af de helt store medaljehåb for Kasakhstan ved det kommende OL i Rio de Janeiro, men han er nu blevet suspenderet, oplyser det internationale vægtløftningsforbund, IWF.

Derudover tæller listen af olympiske mestre, der nu er suspenderet, de tre kvindelige guldvindere fra OL i 2012 Zulfiya Chinshanlo, Maiya Maneza and Svetlana Podobedova.

Blandt de øvrige medaljevindere er en russiske sølvmedalist fra OL i London Apti Aukhadov, samt de to bronzevindere Yuliya Kalina fra Ukraine og Maryna Shkermankova fra Hviderusland.

Afsløringerne kommer efter, at det internationale dopingagentur, Wada, er begyndt at gå prøver fra OL i 2008 og 2012 i gennem igen med opdaterede analysemetoder.

- Vi mener, at retrospektive test tjener som en stærk afskrækkelse for dem, der måske overvejer at snyde, skriver Wada i en pressemeddelelse.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.