Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fifa undersøger racisme i Rusland mod franske spillere

Fodboldforbundet skrider kort før VM ind og undersøger racisme i testkampen mellem Rusland og Frankrig.

Den franske stjernespiller Paul Pogba scorede direkte på et frispark for Frankrig mod Rusland i en kamp, hvor franske spillere blev udsat for racistiske tilråb. Scanpix/Franck Fife
Den franske stjernespiller Paul Pogba scorede direkte på et frispark for Frankrig mod Rusland i en kamp, hvor franske spillere blev udsat for racistiske tilråb. Scanpix/Franck Fife

Sankt Petersborg. Tirsdagens testkamp mellem Rusland og Frankrig i Skt. Petersborg får nu et efterspil.

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har således indledt en undersøgelse af, hvad der foregik, da sorte, franske spillere blev udsat for racistiske tilråb i løbet af kampen.

- Fifa indsamler de forskellige kamprapporter og de potentielle beviser i forhold til de diskriminerende episoder, der er blevet beskrevet i medierne.

- Vi kan ikke kommentere det yderligere, før vi har evalueret alt tilgængeligt materiale, oplyser Fifa ifølge AP.

Undersøgelsen sker, mindre end tre måneder før VM-slutrunden sparkes i gang i Rusland.

Onsdag beskrev AP, hvordan de involverede, franske spillere flere gange blev mødt med abelyde, når de modtog bolden i kampen.

Det gik blandt andre ud over stjernespilleren Paul Pogba, efter at han på et direkte frispark havde scoret Frankrigs andet mål i 3-1-sejren.

Efterfølgende opfordrede organisationen Fare Network, som bekæmper racisme, til, at Fifa gik ind i sagen og undersøgte den til bunds.

Fare Network har tidligere hjulpet Fifa med undersøgelser i sager, som handler om racisme i fodboldverdenen.

- Der burde være rigeligt med eksempler til, at Fifa kan igangsætte en undersøgelse, sagde Piara Powar, der er frontfigur i organisationen, ifølge AP.

Også den franske sportsminister, Laura Flessel, krævede på Twitter handling, uden at hun dog kommenterede den konkrete kamp direkte.

- Racisme hører ikke hjemme på en fodboldbane. Vi bør handle sammen på et europæisk og internationalt niveau for at stoppe den utålelige opførsel, skrev ministeren på Twitter.

Det er tredje episode med racisme på stadionet i Sankt Petersborg i denne sæson.

Den lokale klub Zenit er to gange blevet straffet af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) for racisme hos klubbens fans i forbindelse med Europa League-kampe.

Rusland er vært for VM-slutrunden, der begynder 14. juni.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.