Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fifa udskyder spørgsmål om 48 lande til VM i 2022

Udvidelsen af VM i Qatar fra 32 til 48 deltagende nationer vil først blive besluttet senere, meddeler Fifa.

Fifa-præsident Gianni Infantino er i Rusland, hvor der i forbindelse med VM-slutrunden er kongresmøde i den kommende uge. Sergei Karpukhin/Reuters
Fifa-præsident Gianni Infantino er i Rusland, hvor der i forbindelse med VM-slutrunden er kongresmøde i den kommende uge. Sergei Karpukhin/Reuters

Antallet af deltagende nationer til VM i 2022 i Qatar vil ikke blive behandlet, når kongressen i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) mødes i næste uge.

Det sker i Moskva i forbindelse med VM-slutrunden i fodbold, men her vil spørgsmålet om allerede at udvide antallet af deltagerlande til VM ikke komme på dagsordenen.

Det meddeler Fifa-præsident Gianni Infantino på et pressemøde, efter at Fifa Council (Fifas råd, red.), der består af 37 medlemmer, har holdt møde søndag.

»Administrationen i Fifa vil diskutere det med værtslandet, og så må vi se. Som det er lige nu, så er der en VM-slutrunde med 32 hold«, siger Infantino ifølge Reuters.

Det er allerede besluttet, at VM-slutrunden i 2026 skal have deltagelse af 48 hold, men i april opfordrede fodboldforbundet i Sydamerika (Conmebol) til, at man fremskynder processen og udvider allerede i 2022.

I Qatar har man hele tiden planlagt efter, at der deltager 32 hold i 2022.

Man opfører otte stadioner, men en udvidelse vil kræve mellem 12 og 14 stadioner, og det er næppe realistisk, uden at slutrunden pludselig skal have et andet land som medvært.

I forvejen er VM i 2022 allerede blevet ændret, så det i Qatar ikke foregår i juni og juli, men i stedet i november og december på grund af varmen i landet i juni og juli.

Ifølge Infantino er det alt for tidligt at svare på, om der kan findes en medvært i 2022.

»Den endelige beslutning er, at rådet træffer en beslutning, men det kan selvfølgelig ikke blive besluttet, uden at der er en aftale med Qatar,« siger Infantino ifølge AP.

Fifa-præsidenten fastslår, at afklaring under alle omstændigheder foreligger, inden kvalifikationskampene til VM i Qatar begynder.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.