Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fifa uddeler bøder efter homofobiske slagsange

En række sydamerikanske fodboldforbund er blevet idømt bøder efter homofobiske slagsange fra landenes fans.

Zürich: Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har uddelt en række bøder i Sydamerika efter flere episoder med homofobiske tilråb og sange under kvalifikationskampe frem mod VM i 2018.

Det er fodboldforbundene i Argentina, Chile, Mexico, Peru og Uruguay, der alle skal bøde for tilhængernes diskriminerende slagsange. Det er blevet afgjort, efter at Fifas afdeling for antidiskrimination har indsamlet beviser mod forbundene.

Fifa bekræfter, at Argentina, Mexico, Peru og Uruguay alle er blevet idømt bøder på 135.000 kroner for enkelte tilfælde, mens Chile er blevet idømt en bøde på 480.000 kroner efter fire forskellige episoder.

- Alle tilfældene drejer sig om homofobiske slagsange fra holdenes fans. Fifas disciplinære komité har fundet forbundene skyldige i at have overtrådt artikel 67 i Fifas disciplinære kodeks, lyder det i en udtalelse fra Fifa ifølge AFP.

Ud over de allerede uddelte bøder har Fifa også en igangværende sag mod fodboldforbundet i Honduras, der ligeledes beskyldes for "homofobiske slagsange fra dets tilhængere".

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.