Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fifa tager Guatemala til nåde efter korruptionssag

Efter en udelukkelse på grund af korruption er Guatemala tilbage som fuldgyldigt medlem af Fifa.

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har lukket Guatemala ind i varmen igen, efter at landet blev udelukket i efteråret 2016. Arnd Wiegmann/reuters/arkiv/Reuters
Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har lukket Guatemala ind i varmen igen, efter at landet blev udelukket i efteråret 2016. Arnd Wiegmann/reuters/arkiv/Reuters

Zürich. Guatemala er efter lidt over halvandet års udelukkelse igen blevet lukket ind i varmen hos Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

Fifa meddeler på sin hjemmeside, at Guatemala er blevet taget til nåde, fordi landets fodboldforbund har ydet et tilfredsstillende arbejde mod korruption.

Fifa krævede i efteråret 2016, at Guatemala skulle arbejde aktivt imod korruption, efter at omfattende svindel med midler var blevet afsløret i fodboldforbundet i Guatemala.

Den tidligere generalsekretær i forbundet Hector Trujillo blev i oktober sidste år idømt otte måneders fængsel ved retten i New York.

I juni sidste år erkendte han sig skyldig i to tilfælde af bedrageri i forbindelse med den store korruptionsskandale i Fifa.

Hector Trujillo blev dømt for i ledtog med flere andre fra fodboldforbundet i Guatemala at have modtaget store pengebeløb i forbindelse med salget af tv-rettigheder til landsholdets VM-kvalifikationskampe.

Trujillo tog sammen med de andre gerningsmænd imod et beløb svarende til 2,5 millioner kroner fra et marketingfirma i Miami, der til gengæld fik rettigheder til Guatemalas kvalifikationskampe til VM i 2018 og 2022.

Fifas udelukkelse af Guatemala fik ingen indflydelse på landets mulighed for at komme med til VM i Rusland, der begynder 14. juni.

Guatemala var blevet slået ud af VM-kvalifikationen, kort tid før landet blev udelukket af Fifa.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.