Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fifa forlanger alle detaljer om Ruslands dopingskandale

Ruslands sportsminister, Vitaly Mutko, har en magtfuld rolle hos Fifa, som nu overvejer næste skridt.

Sportsminister Vitaly Mutko er kommet i søgelyset for sin rolle i den russiske dopingskandale. Scanpix/Alexei Druzhinin
Sportsminister Vitaly Mutko er kommet i søgelyset for sin rolle i den russiske dopingskandale. Scanpix/Alexei Druzhinin

Zürich. Fodboldens verdensforbund, Fifa, beder om at få udleveret alle tilgængelige informationer og detaljer om dopingskandalen i russisk sport i kølvandet på den uafhængige Wada-rapport, der udkom i mandags.

Undersøgelsesleder Richard McLaren skriver i rapporten, at ud af 643 forsvundne, positive dopingprøver kommer de 11 fra fodboldspillere, og Wada (Det Internationale Antidopingagentur) har direkte opfordret Fifa til at tage affære.

Wada anbefaler på sin hjemmeside Fifas etiske udvalg at undersøge den rolle, som Vitaly Mutko spiller i den russiske dopingskandale.

Netop Vitaly Mutko er særlig interessant for fodboldsporten, fordi den russiske sportsminister også har en central rolle i Fifa som medlem af Fifa Council, der tidligere hed eksekutivkomitéen.

Samtidig er han øverste chef for organisationskomitéen for VM 2018, der skal afholdes i Rusland.

- Hvis rapporten viser overtrædelser af Fifas etiske kodeks, vil undersøgelseskammeret træffe de passende foranstaltninger, siger Roman Geiser, der er talsmand for Fifas etiske udvalgs undersøgelseskammer, til dpa.

Rapporten peger på mindst et tilfælde, hvor Mutko har medvirket aktivt til at få en positiv dopingprøve til at forsvinde.

Samtidig skulle Mutkos sportsministerium være den drivende kraft i et statskontrolleret dopingprogram, der spreder sig over en lang række sportsgrene.

Sportsministeren selv har i russiske medier skudt påstanden om et statsstyret dopingprogram ned.

- Jeg gentager, at der ikke er noget statsstyret dopingprogram i Rusland, har Mutko sagt til nyhedsbureauet Interfax.

Foreløbig har affæren ikke fået direkte politiske konsekvenser for sportsministeren.

Til gengæld har Mutko midlertidigt suspenderet sin rådgiver i antidopingspørgsmål, Natalya Zhelanova. Også tre andre embedsmænd i den russiske idrætstop er suspenderet efter at være blevet nævnt i Wada-rapporten.

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) valgte tirsdag at udelukke Mutko fra OL i Rio de Janeiro, der begynder om godt to uger.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.