Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fifa åbner sag mod Rusland for racisme under landskamp

Den kommende VM-vært bliver undersøgt for tilskuerracisme under landskampen mellem Rusland og Frankrig.

Fifas præsident, Gianni Infantino (tv.), smiler sammen med Ruslands præsident, Vladimir Putin, med VM-trofæet i baggrunden. Fifa har indledt en disciplinærsag mod den kommende VM-vært, efter at russiske tilhængere angiveligt ytrede sig racistisk mod franske spillere under en landskamp mellem Rusland og Frankrig. Scanpix/Alexey Druzhinin
Fifas præsident, Gianni Infantino (tv.), smiler sammen med Ruslands præsident, Vladimir Putin, med VM-trofæet i baggrunden. Fifa har indledt en disciplinærsag mod den kommende VM-vært, efter at russiske tilhængere angiveligt ytrede sig racistisk mod franske spillere under en landskamp mellem Rusland og Frankrig. Scanpix/Alexey Druzhinin

Lausanne. Det Russiske Fodboldforbund har fået en disciplinærsag om racisme på halsen.

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) meddeler ifølge nyhedsbureauet AP, at en sag er blevet åbnet mod Rusland, der om under to måneder er vært for VM.

Det sker, efter at tilskuere angiveligt kom med racistiske ytringer mod franske spillere under en landskamp mellem Rusland og Frankrig i marts.

Frankrigs sportsminister, Laura Flessel, krævede på Twitter handling, uden at hun dog kommenterede den konkrete kamp direkte.

- Racisme hører ikke hjemme på en fodboldbane. Vi bør handle sammen på et europæisk og internationalt niveau for at stoppe den utålelige opførsel, skrev ministeren på Twitter.

Det er langt fra første gang, at der er problemer med racisme i russisk fodbold.

Kort tid efter kampen meddelte Fifa, at forbundet ville undersøge sagen, og det har nu altså resulteret i en egentlig disciplinærsag.

Sorte franske spillere som Paul Pogba blev angiveligt mødt med abelyde fra tilskuerpladserne under kampen i Sankt Petersborg.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.