Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Festen i den lukkede klub skydes i gang

Real Madrids Sergio Ramos løfter pokalen efter at have vundet finalen i UEFA Champions league 2016.
Real Madrids Sergio Ramos løfter pokalen efter at have vundet finalen i UEFA Champions league 2016.

Tirsdag begynder fodboldens Champions League på ny. Den vigtigste klubturnering i Europas største sportsgren er tilbage efter to måneders ventetid, og man kan nemt argumentere for, at det først er nu, turneringen rigtigt går i gang. Sådan ligger landet i hvert fald for de otte-ti største klubber, der over de kommende måneder kæmper om en finaleplads på Millennium Stadium i Cardiff i starten af juni.

For klubber som FC Bayern München, FC Barcelona, Manchester City, Paris Saint-Germain, Juventus og de forsvarende mestre fra Real Madrid er efterårets indledende puljespil en formssag. Alle går de videre år efter år, og forskellen på succes og fiasko synes at være, om man slutter på førstepladsen (og dermed skal op imod en toer i den kommende tids 1/8-finaler) eller andenpladsen i sin gruppe.

Men nu bliver konkurrencen hård. Ingen har formået at vinde turneringen to år i træk siden formatændringen i 1992, der forvandlede Mesterholdenes Europa Cup til Champions League. I de næste fem uger foregår udskilningens første fase, 1/8-finalerne. De få mellemvægtere, der stadig er med – Leicester City og Bayer Leverkusen – forventes snart at udspille deres rolle.

Turneringens slutfase ligner sig selv: Fire klubber fra Spaniens LaLiga, tre fra både Premier League og Bundesligaen og to fra henholdsvis Serie A, franske Ligue 1 og den bedste portugisiske række. Fordelingen er et spejl på det internationale hierarki. For første gang i ti år er ikke ét af det europæiske fodboldforbund UEFAs øvrige 49 medlemslande repræsenteret blandt de sidste 16 klubber.

De bedste fra de små og mellemstore ligaer, klubber som Beşiktaş og FC København, manglede lige det sidste i efterårets gruppespil og må derfor nøjes med Europa League i foråret.

I sidste måned udgav UEFA for ottende gang den såkaldte Club Licensing Benchmarking Report, der kaster et blik ud over det europæiske fodboldlandskab. Rapporten viser ikke overraskende, at den økonomiske magt er koncentreret som aldrig før.

Eksempelvis har de 20 klubber i Premier League en årlig indtjening, der overgår de samlede indtægter for alle 597 klubber i de 48 mindste europæiske ligaer. Desuden tegner klubberne i de fire største turneringer – England, Spanien, Italien og Tyskland – sig for 81 procent af alle transferkroner.

Tonen i den 130 sider tunge rapport er optimistisk. Det går overordnet set den rigtige vej. Flere fodboldforretninger er i stand til at fremvise sorte tal på bundlinjen. I årene 2014-15 kunne de professionelle europæiske klubber mønstre et samlet overskud på halvanden milliard euro sammenlignet med et underskud på 700 millioner euro i 2011-12.

Men i rapporten lufter UEFA samtidig sin bekymring for den voksende grøft mellem en stadigt smallere elite og resten. I sit forord advarer forbundspræsident Aleksander Čeferin mod »høje lønstigninger, en vækst i sponsoraftalerne og øgede omsætninger hos en håndfuld klubber.«

»Indtægterne stiger, men de er koncentreret i toppen, og kun nogle få klubber kan udnytte det globale markeds enorme muligheder,« lyder dommen fra Andrea Traverso, chef for UEFAs Financial Fair Play – en taskforce, der overvåger europæisk fodbolds økonomi.

Ifølge revisionsfirmaet Deloittes årlige fodboldstatus, Money League, har Europas tre største fodboldforretninger, Manchester United, FC Barcelona og Real Madrid, syvdoblet deres omsætning på 20 år. UEFA udvider feltet en smule og registrerer, at ni klubber er i færd med at trække voldsomt fra konkurrenterne.

Det drejer sig om Manchester United, Manchester City, Arsenal, Chelsea og Liverpool fra den engelske Premier League, de spanske giganter FC Barcelona og Real Madrid samt Paris Saint-Germain og FC Bayern. Hver af de ni klubber har årlige lønudgifter, der beløber sig til mere end 200 millioner euro. Et stykke efter følger Juventus, AC Milan, Tottenham og AS Roma.

Man kunne kalde UEFAs bæven hyklerisk. Det er således ikke mange måneder siden, at forbundet offentliggjorde hovedlinjerne i en reform af guldægget Champions League, der snart vil gøre det nemmere for klubberne fra top 4-landene at sikre sig deltagelse i turneringen på bekostning af de bedste klubber fra de små og mellemstore europæiske ligaer.

På fodboldbanen manifesterer den økonomiske tyngde sig. Igen i år er de eneste fraværende topklubber i Champions Leagues slutspil dem, der allerede trak det korteste strå i den forgangne sæson i Premier League (der som LaLiga og Bundesligaen råder over maksimalt fire Champions League-pladser). Denne gang Chelsea, Manchester United og Liverpool.

Det ville være fornuftigt at sætte penge på, at enten Real Madrid, FC Barcelona eller FC Bayern når finalen i Cardiff. Sådan har det nemlig været de seneste otte år i træk. Som en lukket klub kun for medlemmer.

Det siger i den forbindelse en hel del om tidens hidsige hakkeorden, at Atlético Madrids to finaledeltagelser i 2014 og 2016 hyldes som et dobbeltmirakel og et udtryk for cheftræner Diego Simeones næsten magiske evner. Den spanske hovedstadsklub har en årlig omsætning på 165 millioner euro og nærmer sig 100.000 registrerede medlemmer. Atlético er mindre end storbroren Real Madrid, men større end de fleste.

Men hvad vi må undvære af sensationer, får vi i ufortyndet kvalitet. For lige så forudsigeligt Champions Leagues efterår er – Arsenal slår Ludogorets med 6-0, FC Barcelona ydmyger Celtic 7-0, FC Bayern ordner Rostov med 5-0, Borussia Dortmund løber Legia Warszawa over ende med 8-4 osv. – lige så festligt er foråret.

Pilen har de senere år peget mod den opbyggelige, målsøgende og flairbaserede fodbold. Teknik frem for muskler, fart frem for tyngde, pasninger frem for tacklinger. De største klubbers største profiler findes i forreste geled: fra Lionel Messi, Luis Suárez, Cristiano Ronaldo og Pierre-Emerick Aubameyang over Kevin De Bruyne, Marek Hamšík og Robert Lewandowski til Gonzalo Higuaín, Antoine Griezmann og Edinson Cavani.

I sidste sæsons 1/8- og kvartfinaler blev der scoret i alt 60 mål. Det svarer til to et halvt mål per kamp eller cirka det samme som sæsongennemsnittet i de største nationale turneringer. I Champions Leagues sidste, intense fase kan man ikke beregne sig til sejr. Her er de bedste spillere og hold samlet, og her spilles den bedste fodbold, verden nogensinde har set.

Asker Hedegaard Boye er journalist på Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.