Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fem Premier League-klubber efterforskes i stor overgrebssag

I alt 77 engelske klubber undersøges i forbindelse med omfattende sag om seksuelle overgreb mod børn.

London. Fem Premier League-klubber og tre klubber fra den næstbedste engelske fodboldrække bliver efterforsket i forbindelse med en sag om omfattende sexovergreb mod børn i sporten.

Nogle af overgrebene har angiveligt fundet sted allerede i 1970'erne.

Det oplyser politikilder ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag.

Politiet i London oplyser, at man har modtaget 255 separate anmeldelser om seksuelt misbrug i 77 navngivne klubber og hold.

Politiet bekræftede allerede i sidste måned, at man ville iværksætte en større efterforskning.

Politiet tilføjer, at anmeldelserne blandt andet er rettet mod personer i fem Premier League-klubber, tre Championship-klubber og tre klubber i League One og League Two.

Derudover er anmeldelserne rettet mod 66 lavere rangerende klubber, heriblandt adskillige amatørklubber.

Tidligere på måneden oplyste det britiske politi, at man har identificeret 184 potentielle mistænkte i sagen. 526 er identificeret som mulige ofre i sagen.

Politiet tilføjer, at andre sportsgrene også er involveret i den omfattende sag.

Sagen ruller i hele Storbritannien, efter at den tidligere spiller Andy Woodward i november afslørede, at han havde været udsat for overgreb af en træner i ungdomsårene.

Det fik hurtigt andre eksprofessionelle spillere til at stå frem.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.